Jubler over ny skov, men nu anklager forskere kommune for at lyve
Det er landets største skov af sin slags, men den kan ifølge forskere få svært ved at leve op til det, kommunen lover. Faktisk er tallene helt ude i skoven.
En skov på størrelse med to håndboldbaner er ifølge Favrskov Kommune en kæmpe gevinst for både naturen og biodiversiteten.
Men spørger man eksperter, oversælger kommunen effekten af den nye skov. De tal, borgmesteren bruger for at promovere det nye tiltag, er faktisk helt ude i skoven.
Den såkaldte Miyawaki-skov kan ifølge kommunen vokse ti gange hurtigere, producere 100 gange mere biodiversitet og binde op til 40 gange så meget CO2 som en almindelig skov.
Faktisk er der ifølge kommunen stort set kun fordele forbundet med den nye skov på bare 1500 kvadratmeter, som er plantet i samarbejde med elever fra Skovvangsskolen i Hammel.
Vi har en reel biodiversitetskrise, og derfor er det vigtigt at modvirke greenwashing
Men ifølge biolog og naturformidler Morten D.D. Hansen er skoven langtfra så fantastisk, som kommunen forsøger at gøre den til.
- De tal, skovene bliver markedsført på, er simpelthen løgn. Det er greenwashing, siger han.
Han mener, at der må være sket en regnefejl.
- De har måske taget fejl af gange og procent, siger Morten D.D. Hansen.
- Der er ikke noget, der hedder 10 gange hurtigere vækst. Planteproduktionen i Danmark ligger ret fast og afhænger primært af vand og næringsstoffer. Det gælder såvel en kornmark som et overdrev eller en skov.
Også Rasmus Ejrnæs, der forsker i biodiversitet på Aarhus Universitet, er skeptisk over for den nye skovplantning.
- Det lyder som noget, der er taget ned fra månen. De tal er enormt utroværdige, siger Rasmus Ejrnæs.
Kommunen har i samarbejde med Skovvangsskolen og organisationen Plant Et Træ sat 4500 træer, buske og urter fordelt på 35 forskellige arter. Ifølge Favrskov Kommune og Rasmus Ejrnæs vil man hurtigt få fornemmelsen af skov, fordi planter og træer står meget tæt på et meget lille areal.
Hvilke fordele fremhæver Favrskov Kommune?
Jeg bliver træt, når jeg hører sådan noget. Det er fysisk umuligt
Men de mange planter vil også skulle konkurrere om pladsen, og det kan ifølge forskeren skabe problemer.
- Planter og træer står meget tæt, og det er ikke noget, jeg vil anbefale andre. Det skaber dårlig biodiversitet, fordi skovene bliver meget mørke og skyggede i bunden, siger Rasmus Ejrnæs.
- Vi har en reel biodiversitetskrise, og derfor er det vigtigt at modvirke greenwashing, som det her er, siger han.
Hvad er en Miyawaki-skov?
Det er ellers fordelene ved skovens hurtige opblomstring, CO2-binding og bedre biodiversitet, der har fået Favrskov Kommune til at tage del i projektet, og borgmesteren er stadig positiv over for den nye skovplantning.
- Inden for biodiversitet vil der altid være forskellige holdninger og tilgange til metoder. I forhold til de egenskaber, som vi i pressemeddelelsen tilskriver Miyawaki-skoven, mener vi, at der er belæg for vores udsagn, siger Lars Storgaard (K), borgmester i Favrskov Kommune.
Kommunen baserer blandt andet deres tal på artikler fra den britiske avis The Guardian, erfaringer med Miyawaki-skove fra Holland og manden, der selv har opfundet dyrkningsmetoden: Akira Miyawaki.
Ifølge biolog og naturformidler Morten D.D. Hansen er de kilder langt fra tilstrækkelige.
- Jeg bliver træt, når jeg hører sådan noget. Det er fysisk umuligt, og de kilder holder slet ikke. Jeg kan ikke forstå, at man tror på de tal, siger Morten D.D. Hansen.
Han forklarer desuden, at Akira Miyawakis artikel, der er omkring 25 år gammel, ikke er citeret særligt mange gange. Inden for forskning er antallet af citeringer en indikator på, hvor meningsfuld forskningen er.
Ikke forgæves
Selvom skoven får svært ved at leve op til det, kommunen lover, er der alligevel nogle goder ved den nye skovplantning.
- Det er meget godt at skrælle græsset af græsplæner og få vilde urter, træer og buske, for det skaber trods alt mere biodiversitet, siger Rasmus Ejrnæs.
Han understreger, at det er godt, at børn tager del i naturen, men påpeger, at det kunne være gjort anderledes.
- Der har været en positiv vilje til at gøre noget for naturen, men man kan få biodiversitet på mange andre måder, som også er sjove for børn, og som skaber stor variation i naturen, siger Rasmus Ejrnæs.
Han foreslår blandt andet at etablere vandhuller, lade døde træstammer, kvasbunker og store sten ligge.
Morten D.D Hansen er enig i, at der er dele ved skovplantningen, der er godt, men mener dog stadig, at det er problematisk, at kommunen oversælger skovens evner.
- Det er fint med den store variation af planter, og at børnene har glæde ved at være med. Men de får ikke mere troværdighed ved at lyve, siger han.
Skoven skal desuden bruges som udendørs læringsrum for Skovvangsskolens børn og lærere og indgår derudover som en del af Favrskov Kommunes mål om at rejse 521 hektar ny skov inden udgangen af 2030.
