Favrskov-borgmester er populær

Ny måling viser stor opbakning til Nils Borring (S)

Favrskov Kommunes socialdemokratiske borgmester, Nils Borring, er populær blandt vælgerne.

Flere end halvdelen af vælgerne - 57 pct. - er enten 'meget tilfreds' eller 'tilfreds' med kommunens førstemand. Kun 8 pct. er 'utilfreds' eller 'meget utilfreds'.

Derudover er der et stort midterfelt på 27 pct., som hverken er tilfredse eller utilfredse med Nils Borring.

Det viser en ny meningsmåling, som analyseinstituttet Megafon har foretaget for TV 2 | ØSTJYLLAND.

Måling: Konservative får vælgerlussing i Favrskov

TV 2 | ØSTJYLLAND gennemfører i denne måned midtvejsvalg i samtlige østjyske kommuner. I den forbindelse spørger vi blandt andet vælgerne i de 10 kommuner, hvad de synes om den lokale borgmester.

Med positiv opbakning fra 57 pct. af vælgerne er Nils Borring i Favrskov Kommune indtil videre den næstmest populære kommunale førstemand.

Kun Odders borgmester, Uffe Jensen (V), er indtil videre mere populær. Uffe Jensen bakkes op af 64 pct. af de adspurgte.

Til gengæld er Nils Borring mere populær end borgmestrene i Syddjurs og Norddjurs kommuner.

Claus Wistoft (V) fra Syddjurs og Jan Petersen fra Norddjurs (S) scorede ellers højt med henholdsvis 48 og 44 procents tilfredshed i meningsmålingerne for deres kommuner.

Du kan møde Nils Borring og resten af politikerne i Favrskov i dit tv, når TV 2 | ØSTJYLLAND torsdag aften sender en direkte tv-transmitteret politisk debat om Favrskov Kommune. Se udsendelsen fra Kulturhuset Sløjfen i Hadsten fra kl. 19.30.

20210121-172854-L-1920x1280we

playTestcenter åbner i storcenter

20200122-140314-L-1920x1227we

Vind og regn aftager og giver plads til solrig weekend

20210103-115944-L-1920x1277we

Mangel på corona-vaccine: Borgere vil få aflyst deres tider

jesper

play Aktører mangler nuancer i brændeovns-debatten: Nu er et nyt forskningsprojekt på vej

Skærmbillede 2021-01-21 kl. 21.05.06

play Uenighed om regeringens kritik af langsomme lyntest: - Det er svært at gøre det hurtigere, end vi allerede gør

Skærmbillede 2021-01-21 kl. 19.45.37

Stor uenighed blandt politikere om oversvømmelser - kroejer står i midten og venter