TV2 ØSTJYLLAND
  • Din kommune
  • Play
  • Podcast
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Podcast
Forbrug Favrskov

Betalte for seks år siden: Nu kan folk endelig hente helt speciel whisky

Et stort whiskyprojekt fra Favrskov har været længe under opsejling, men i weekenden kunne de første flasker endelig deles ud.

Se to af de lokale prøvesmage whiskyen for første gang.
  • beha
    Benjamin Nielsen Hald
    Journalist
    Lokalreporter i Favrskov Kommune
27. nov 2022, kl. 16:37
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

50 lokale beboere lagde helt tilbage i 2016 penge i Sall Whisky Distillery. Og i weekenden kunne de så for første gang smage på de gyldne dråber. 

Sall Whisky Distillery blev til efter en crowfundingindsamling i 2016, hvor 400 personer fra hele verden donerede 350.000 kroner til projektet. 

Heraf var der 50 personer lokale, der lørdag og søndag var inviteret forbi til at få de første flasker med hjem.

Syv mænd fra Favrskov startede Sall Whisky Distillery i 2016.
Syv mænd fra Favrskov startede Sall Whisky Distillery i 2016.

- Den lokale opbakning har været fuldstændig afgørende for, at vi har kunne skabe det her. Det er den, der gav os modet, men også økonomi til at kunne starte med at etablere et destilleri, fortæller Snævar Albertsson, der er direktør i Sall Whisky Distillery.

Kunderne var tilfredse

Det er en langsommelig proces at lave whisky fra bunden, og det er også grunden til, at kunderne har måtte vente seks år på de første flasker. 

Sall Whisky Distillery blev officielt startet i 2018, to år efter crowfundingindsamlingen. Herefter skulle whiskyen laves og blandt andet ligge på egefade i tre år. 

De lokale, der søndag var mødt op for at smage på de første flasker, var dog godt tilfreds på trods af ventetiden.

quote
Uden de lokales hjælp var det slet ikke blevet til det samme – og måske slet ikke blevet til noget
Snævar Albertsson, direktør, Sall Whisky Distillery

- Jeg har smagt den henad vejen, også fra tønden af mens den var 68 procent, og der var den lige stærk nok! Men nu er den rigtig super, siger Bjarne Frost Hansen.

Han bliver bakket op af venen, Per Munck.

- På en skala fra 8-10 vil jeg give den 8,5. For den ligger oppe i den rigtig gode ende, siger han.

Kommer meget mere whisky 

Der bor kun lige omkring 200 indbyggere i Sall lidt uden for Hammel. Og derfor er man også stolt af det nye destilleri. 

- Det er jo politikken i byen nærmest. Man bakker op om hinanden. Og det var også derfor, da de kom med det her, selvfølgelig støtter man, siger Per Munck. 

Og hos Sall Whisky Distillery har man også kunne mærke opbakningen.

TV2 ØSTJYLLAND har tidligere besøgt Sall Whisky Distillery. Se indslaget fra 2020 her.

- Uden de lokales hjælp var det slet ikke blevet til det samme – og måske slet ikke blevet til noget, siger Snævar Albertsson.

Direktøren fortæller, at weekenden kun var startskuddet for virksomheden.

- Vi vokser. Vi har et nyt lager, og det har vi også snart fyldt op. Der kommer også mere og meget forskelligartet whisky fra Sall inden for den nærmeste fremtid også.

facebook twitter mail

Læs også

  • Feldballe købmand Min Købmand butik
    Feldballe købmand Min Købmand butik

    Whisky, forsikringer og luksusbrød: Nye varer på købmandshylden

  • Dansk Whisky er en ny bog
    Dansk Whisky er en ny bog

    Nu skal dansk whisky være berømt

  • default_thumb
    default_thumb

    Østjysk destilleri indviet: 500 flasker økologisk gin for lige at komme i gang

Mest læste i denne uge

  • vilstrupvej klosterhøjvej

    Alvorligt skadet: Teenagere uden hjelm i frontalulykke

  • Design uden navn (4)

    Mand fastklemt under dumper – ringede selv 112

  • uheld e45 300123

    Lastbilchauffør fik ildebefindende på motorvej

  • sophia evald jobkollegiet
    Samfund

    Sophia ser helt almindelig ud - alligevel kommer hun aldrig til at bo alene

  • dronning margrethe aarhus
    dronning margrethe aarhus
    Royalt

    Dronningen kommer på besøg i Østjylland

  • stalker
    stalker
    Samfund

    Antallet af brud på tilhold er på himmelflugt

  • elmer møller
    elmer møller
    Sport

    19-årig får chancen på landsholdet

  • volleyball søstre
    Sport

    Bold i blodet: 3 søstre spiller på samme hold

  • Mette Frederiksen Folketingets åbning
    Mette Frederiksen Folketingets åbning
    Sundhed

    Han skød med skarpt mod Christiansborg: Nu svarer Mette Frederiksen

  • strand
    strand
    Vejr

    Perfekt vejr til gåture

  • Atomkraft nej tak
    Atomkraft nej tak
    Uddannelse

    Ja tak eller nej tak? Studerende undervises i helt nyt fag

Mere Forbrug

Dagens mest læste

TV2 ØSTJYLLAND

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Bliv annoncør
  • Reklamer

Om os

  • Hvem er vi?
  • Vores historie
  • Udviklingsblog
  • Værter
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet
TV2 ØSTJYLLAND Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N Skriv til: redaktion@tv2oj.dk Ring: (+45) 87424242
facebook twitter linkedin instagram youtube tiktok