VIDEO: Her er prins Henriks skulptur på Aarhus Havn

01:53

Aros' tidligere direktør Jens Erik Sørensen er begejstret for prinsens kunstværk

Aarhus er i dag blevet en attraktion rigere. En skulptur skabt af prins Henrik er netop blevet afsløret på Aarhus Havn. 

Prinsen har lavet den cirka 1,80 meter høje skulptur på bestilling af Rømerfondet, der blandt andet arbejder for forskønnelse af Aarhus by.

Læs også Prins Henriks bronzeskulptur afsløres på havnen i Aarhus

En af dem, der var til afsløringen af den nye skulptur, var den tidligere Aros-direktør Jens Erik Sørensen, som er meget begejstret for prinsens kunst. 

- Det er en meget, meget fin skulptur, som balancerer perfekt over et lille podie, der er geometrisk. Det er altid farligt af en amatør og springe ud og præsentere sig som kunstner, men vi er nogle, der har peget på prinsens værker og sagt, at det er ikke amatør-værker. De er faktisk fuldt forsvarlige at tage ud i det offentlige rum, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Prins Henrik var ikke selv til stede ved afsløringen af skulpturen på Aarhus Havn. Foto: Keld Navntoft - Scanpix

Han vil gerne gå med til at kalde det en nyfortolket 'Den Lille Havfrue' for Aarhus, og han fortæller, at prinsens fiflen med skulpturer faktisk har mange år på bagen.

Læs også Skulpturfestival i Galten udsat for hærværk

- Prins Henrik startede et skulpturprojekt i 80’erne, hvor han lavede en række figurer, og så gemte han dem bort i 25 år, til de havde debut ved 'Sculpture By The Sea' i Aarhus i 2009, siger han. 

Det er altid farligt af en amatør og springe ud og præsentere sig som kunstner, men vi er nogle, der har peget på prinsens værker og sagt, at det er ikke amatør-værker.

Jens Erik Sørensen, tidligere Aros-direktør

Prins Henrik har tidligere udstillet nogle af sine skulpturer på Aros i udstillingen "Pas de deux royal" fra oktober 2013 til marts 2014.

Her udstillede dronningen også nogle af sine malerier. 

Det var håbet, at prinsen selv kunne deltage i afsløringen af skulpturen. Men noget kom i vejen.

- Planen var, at prinsen skulle komme, men som alle ved, så har han fået den her kedelige demensdiagnose. 

Læs også VIDEO: Kran flytter stor skulptur ud af Gudenåen

Det betyder, at kongehuset har meldt afbud til arrangementet, siger Allan Aagaard.

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig