Vej spærres i 17 dage
Vejdirektoratet skal bygge ny rundkørsel
28. mar 2014, kl. 08:08
Mere end 30 dage gammel
Vejdirektoratet spærrer Ebstrup Tværvej fra tidlig morgen mandag den 31. marts til den 16. april.
Spærringen sker ved T-krydset ved Bjørnholtvej, hvor Vejdirektoratet skal bygge en rundkørsel.
Det er dog muligt at køre nord om stedet via en midlertidig et-sporet vej, oplyser Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.
Den kommende rundkørsel vil skabe forbindelse sydpå til den nye motorvej via Høje Kejlstrupvej. I rundkørslen vil der også fremover være forbindelse i øst- og vestgående retning på Ebstrup Tværvej.