Udvikler tredimensionelt fjernsyn
Fem ingeniørstuderende fra Århus har udviklet et koncept til et tredimensionelt tv, der kaster billederne i luften ligesom et holografi.
Det er nærmest ren science fiction: Fem ingeniørstuderende har udviklet et koncept til et tredimensionelt fjernsyn, der kaster billederne i luften ligesom et holografi og selv kører rundt i hjemmet.
De fem studerende, der kommer fra Ingeniørhøjskolen i Århus og uddannelsesinstitutioner i Portugal og Tjekkiet, har brugt tre uger af deres ferie på en sommerskole om innovation, hvor de udviklede det usædvanlige fjernsyn som det afsluttende projekt. Ifølge studerende Leni Lausdahl fra Ingeniørhøjskolen kom konceptet helt naturligt:
- Vi lavede en grundig brainstorm, hvor vi blandt andet inddragede forbrugernes krav til udformningen af fremtidens fjernsyn. Herefter blev vi hurtigt enige om, at et selvkørende tv, der projekterer skærmbilledet op i luften og dermed fylder meget lidt, var den rigtige løsning til fremtidens hjem, siger Leni Lausdahl.
Hvis du lige har købt et monster af en fladskærm, kan du dog ånde lettet op: Det tredimensionelle tv kommer ikke i handlen lige foreløbigt.
Tryk på play nedenfor for at se en demonstration af det nye "tv":