Tyve brød ind på campingplads
Gerningsmændene klippede hul i hegnet
10. jun 2015, kl. 21:21
Mere end 30 dage gammel
Det er lykkedes en eller flere ukendte gerningsmænd at bryde ind i en række campingvogne på en campingplads ved Fladbro vest for Randers.
Ifølge Østjyllands Politi kom tyvene i løbet af aftenen eller natten ind på Randers City Camping på Hedevej ved at klippe et hul i hegnet.
Derefter gik tyvene på rov i en række af de fastligger-campingvogne, der er placeret på campingpladsen.
Tyveriet blev anmeldt til politiet tirsdag morgen.
Har du oplysninger i sagen, kan du kontakte Østjyllands Politi på tlf. 114.