Statsministeren på kort besøg på Samsø

Statsministeren viste i går sin opbakning til Venstres spidskandidater på tre øer. Blandt andet Samsø

02:09

I et kommunalvalg kan det være en fordel at have borgmesterposten.

Læs også I aften tænder Salling en halv million julelys

På Samsø forsøgte Venstre torsdag at trumfe Socialdemokratiets borgmesterstatus ved at invitere en indflydelsesrig partifælle til øen. 

- Jeg har sommerfugle i maven og æresfrygt, for det er den største person i Danmark efter dronning Margrethe, siger Henrik Kjær, der er Venstres spidskandidat på Samsø.

Samsinger ville se giraffen

Han er sammen med en anden venstrekandidat Carsten Bruun taget til øens flyveplads for at tage imod statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der er på en én-dags rundtur til de tre ø-kommuner Læsø, Ærø og Samsø.

 

Statsministeren ankommer sammen med sin stab i en 45 år gammel to-motorers flyvemaskine.

I sådan en lille kommune som Samsø, så vejer administrationen tungere end i større kommuner, og derfor skal vi have en stærk kommunal udligning.

Lars Løkke Rasmussen (V), statsminister

Han bliver derefter kørt til Sælvig Camping, hvor resten af Samsøs venstrekandidater plus en del nysgerrige samsinger er forsamlet.

Der bliver udvekslet taler, og Henrik Kjær forsømmer ikke lejligheden til at fortælle om den lille ø-kommunes særlige problemer, som statsministeren ikke er ubekendt med.

- Jeg er meget opmærksom på, at infrastruktur betyder meget, sagde Lars Løkke Rasmussen.

Læs også Naboer til psykisk syge: Giv dem noget hjælp!

- Og så er jeg opmærksom på, at i sådan en lille kommune som Samsø, så vejer administrationen tungere end i større kommuner. Derfor skal vi have en stærk kommunal udligning, for at de små kommuner også har en mulighed for at løfte deres opgaver.

I videoen øverst i artiklen kan du se mere om Lars Løkke Rasmussens besøg på Samsø.