Spiser 20 mus om dagen
Møde den nuttede hornugle Bubo Hugo
I Go'Aften Østjylland kan man møde hornuglen Bubo Hugo.
Bubo Hugo er kun tre uger gammel, og spiser i omegnen af 20 mus om dagen. Når han bliver stor, skal han være en del af et rovfugle-show, men indtil da bor han på spisebordet hos Flemming Sanggård og hans familie.
Flemming Sanggård er falkoner, og lever af at lave shows og fortælle om sine rovfugle. Bubo Hugo er det seneste medlem af familien, der blandt andet også tæller ti andre ugler.
-Det er simpelthen vores babyer. Min kæreste er efter mig hele tiden. Hun siger, jeg nærmest gør mere ud af ugleungerne end vores børn," fortæller han.
Til trods for sin alder sætter den lille hornugle op mod 20 mus til livs om dagen. Nogle af den blev fortæret i studiet i Go' Aften Østjylland, og det resulterede i, at der kom en lille hilsen ud af den anden ende.
Hør Flemming fortælle om sit arbejde i Go' Aften Østjylland onsdag kl. 18.15, 20.30 eller 22.30.
Mød Bubo Hugos ved at klikke øverst på denne side.