Råbin om at være ung og hjemløs: De små ting er svære

Indtil for en uge siden har 19-årige Råbin Bille været hjemløs i tre år

02:23

- Det er svært at være så ung og skabe en bolig, når ens forældre aldrig har haft mad i køleskabet, siger 19-årige Råbin Bille.

Råbin Bille er 19 år. Ofte er hun nødt til at stjæle for at få noget at spise.

Læs også Aarhus er oversvømmet af ren kokain

- Jeg stjæler fra folk, som jeg synes kan undvære det. Jeg tænker ikke, at Mærsk og Dansk Supermarked kommer til at mangle den pakke rugbrød, siger Råbin Bille til TV2 ØSTJYLLAND.

Jeg tænker ikke, at Mærsk og Dansk Supermarked kommer til at mangle den pakke rugbrød.

Råbin Bille, 19 år, hjemløs

Dårlig samvittighed har hun ikke.

- Jeg er nødt til det.

Indtil for en uge siden har Råbin Bille været hjemløs i tre år.

Og hun er ikke alene. Antallet af unge hjemløse i Aarhus er steget siden 2012. Ved den seneste hjemløsetælling i 2015 var der 200 hjemløse under 30 år i Aarhus.

Svært at skabe et hjem

Råbin Bille er vokset op i et hjem med meget misbrug.

- Min oplevelse er, at der kommer flere hjemløse blandt unge. De bliver yngre og yngre, siger Jacob Vang Jacobsen, der er tidligere hjemløs i Aarhus. Han bruger en del af sin tid på at hjælpe unge hjemløse.- Jeg får ondt i hjertet. Det gør ondt i min mave at se det, siger Jacob Vang Jacobsen.

- Jeg ved ikke, om man kan kalde det et hjem. Det gør det svært for mig at skulle skabe et hjem. Mine forældre er misbrugere og pushere. Min far ryger ind og ud af fængsel, siger Råbin Bille.

Får jeg noget at spise i dag. Har jeg noget rent tøj… alle de der små ting, som andre tager for givet, er pludselig rigtig svære.

Råbin Bille, 19 år, hjemløs

Som 15-årig var hun på et efterskoleophold som kommunen betalte. Da opholdet på efterskolen sluttede, fandt hun ud af, at hun ikke længere kunne bo derhjemme.

- Når man er så ung og skal finde ud af at lave en bolig, når ens forældre aldrig har haft mad i køleskabet, så er det svært, siger Råbin Bille.

Små ting er svære

Hun har aldrig selv været misbruger. Men i nu tre år har hun boet på forskellige sofaer rundt om i byen hos venner og bekendte.

Læs også Christian er misbruger: Den rene kokain er ekstrem

- Får jeg noget at spise i dag. Har jeg noget rent tøj… alle de der små ting, som andre tager for givet, er pludselig rigtig svære, siger Råbin Bille.

SFI oplyser, at man fredag i denne uge offentliggør de helt nye hjemløsetal, der stammer fra 2017.

I videoen øverst i artiklen kan du se mere om Råbin Bille.