Tøfting nægter sig skyldig i vold
Stig Tøfting sidder i dag i Retten i Kolding tiltalt for vold begået i Vejle sidste år.
Ifølge anklageskriftet skulle han have slået en 'ukendt mand' med et knytnæveslag i hovedet. Det skulle være sket ved en Thomas Helmig-koncert i Vejle Musikteater.
TV 2 rapporterer fra retten, at Stig Tøfting nægter sig skyldig i anklagerne.
Den tidligere topfodboldspiller forklarer i retten, at der godt nok opstod tumult mellem en person og den flok, han selv var en del af, men han mener ikke selv, at der var tale om knytnæveslag, men nærmere skub.