Politiet tager til Prag
Østjyllands Politi tager med de unge til Prag i vinterferien
Unge fra Østjylland og resten af landet sætter i de kommende dage kursen med Prag for at tilbringe deres vinterferie i den tjekkiske hovedstad. Det samme gør politiassistent Jesper Poulsen fra Østjyllands Politi, der til daglig arbejder i afdelingen i Aarhus Vest.
Gennem de seneste år har mange danske unge rejst til Prag for at holde fest og hygge sig med vennerne.
Se også: - Vi drikker ikke voldsomt meget
Det har ført til flere episoder med ballade og vold. Derfor har det tjekkiske politi igen i år bedt Rigspolitiet hjælp.
- Vi skal det samme som sidste år. Tjekkisk politi har forespurgt, om vi kunne komme derned og være en slags hjælpere i forhold til de svenske og de danske unge hvis der skulle opstå nogle problemer, siger Jesper Poulsen, der sammen med to kollegaer fra Rigspolitiet ankommer til Prag i dag, fredag.
Se også: Blander sig uden om Pragtur
Her skal de hjælpe tjekkisk politi, hvis danske unge har fået lidt for meget alkohol indenbords.
- Det er almindelige problemer, når man går i byen. Så kan man få for meget at drikke, og nogle gange skejer man lidt ud og skal have en hjælpende hånd. Nogle gange gør man så nogle ting, som man ikke skulle have gjort, og så er det, at det er godt at have nogle formidlere i forhold til eventuelle sprogvanskeligheder, siger Jesper Poulsen.
Du kan høre mere om politiets arbejde i Prag i videoen øverst på siden, hvor Jesper Poulsen fortæller om det.