Oprykkerne fra Silkeborg åbner Superligaen mod Brøndby

AGF og Randers skal en tur til henholdsvis Nord- og Sønderjylland. AC Horsens indleder sæsonen hjemme.

Med 25 scoringer har Silkeborgs Ronnie Schwartz nærmest været ustyrlig i den forgangne sæson. Foto: Bo Amstrup - Ritzau Scanpix

Silkeborg IF, der netop har sikret sig oprykning til landets bedste fodboldrække, åbner den kommende sæson i Superligaen ude mod Brøndby. 

Der kom onsdag program for grundspillets 26 spillerunder i Superligaen.

Læs også Schwartz skyder Silkeborg i Superligaen på frisparksdrøn

Superligaen sparkes i gang i weekenden 12.-15. juli, og her skal silkeborgenserne altså en tur til Silkeborg Stadion.

I første spillerunde skal Randers FC ude mod Sønderjyske forsøge at forsætte de gode takter fra slutningen af sæsonen.

AGF skal en tur til Hobro, mens AC Horsens hjemme tager imod FC Nordsjælland.

Grundspillet har 20 spillerunder i efteråret 2019. De seks sidste runder afvikles i begyndelsen af foråret 2020, hvor de bedste klubber skal kæmpe om at komme i mesterskabsspillet.

Læs også Jubelrus på stadion: - Det er en kæmpe forløsning

Der vil også blive hård kamp for at undgå nedrykning. I den kommende sæson vil tre klubber rykke ned fra Superligaen, som skal skæres ned fra 14 til 12 hold.

Hele første spillerunde kan ses her:

Sønderjyske - Randers FC
FC Midtjylland - Esbjerg
Brøndby - Silkeborg
OB - FC København
AC Horsens - FC Nordsjælland
Hobro - AGF
Lyngby - AaB

01:46

VIDEO: Umiddelbart efter Silkeborg IF's oprykning i slutningen af maj ønskede musikeren Lars Lilholt (tv.) Mads Emil Madsen fra Silkeborg IF tillykke med sejren. For ni år siden trænede han ham i fodboldklubben Gl. Rye IF. Videoen er fra 25. maj 2019,

Luk video