Østjysk destilleri indviet: 500 flasker økologisk gin for lige at komme i gang

I dag fik Østjylland sit første whisky-destilleri. Det ligger i landsbyen Sall

01:03

VIDEO: Det tager tid at lave whisky. Til gengæld er gin hurtigt at producere.

I landsbyen Sall i Favrskov Kommune bor der omkring 270 mennesker.

En stor del af dem var i dag mødt op for at indvie byens nye whisky-destilleri - Sall Whisky Destillery.

Og i dagens anledning havde kommunens borgmester såmænd skrevet en lejlighedssang.

I dag blev whisky-destilleriet i Sall i Favrskov Kommune indviet.

- Det er spændende. I og med at vi får noget, der hedder Sall Whisky, kommer Sall og dermed også Favrskov på landkortet, siger borgmester i Favrskov Kommune, Nils Borring (S), til TV2 ØSTJYLLAND.

Stort skridt på vejen

Tilbage i marts besøgte TV2 ØSTJYLLAND Sall, hvor byggeriet af destilleriet var i fuld gang.

01:42

VIDEO: Her kan du se, hvordan tankerne om et whisky-destilleri i en lille landsby med kun 270 indbyggere tog form. Indslaget er fra marts 2018, hvor Sall blev kåret som årets landsby i Region Midtjylland.

Luk video

Her otte måneder senere står bygningen færdig, og inventaret er klar til at blive taget i brug

- Vi er et meget stort skridt på vejen nu, siger medejer af Sall Whisky, Snævar Albertson.

Snævar Albertson er medejer af Sall Whisky.

Men nu er whisky er ikke noget, man laver fra den ene dag til den anden.

- Vi skal lige have en færdig gasinstallation. Så kan vi begynde at producere råsprit, som skal på fade, siger Snævar Albertson.

Og så går der altså lige tre år før whiskyen er færdigmodnet.

Læs også Whisky-entusiaster fulde af engagement og eventyrlyst

500 flasker økologisk gin

Gin kan til gengæld produceres med ganske kort varsel. Det har de syv whisky-producenter gjort. Bare for at komme i gang.

Gin er hurtig at producere. Destilleriets første produkt er 500 flasker økologisk gin.

- Vores første produkt er en økologisk gin, som vi udgiver 500 flasker af, siger Snævar Albertson.

Årets midtjyske landsby

Tilbage i marts blev Sall kåret som årets landsby i Region Midtjylland. Den lille by kan prale af egen friskole, en børnehave, et friplejehjem og nu så også et whisky-destilleri.

Læs også Østjyllands første whisky på vej: Den skal smage af Favrskov

Sall Whisky Destillery har fået medfinansiering af 50 af landsbyens borgere.

Men selve holdet bag den østjyske whisky er på syv personer. Blandt andre er der en geolog med forstand på vand og undergrunden, en landmand og en ingeniør med en fortid i Skotland.

Snævar Albertsson er islænding og musiker med flere jobs netop i Skotland bag sig.

Øverst kan du se hele indslaget om det nye whisky-destilleri i Sall.

01:15

VIDEO: Hvordan fremstiller man whisky? Snævar Albertsson fra Sall Whisky Distillery giver gode fif.

Luk video