Odder-træner fortsætter karrieren i Vestjylland

Mads Brandt tiltræder til sommer på en toårig kontrakt hos Ringkøbing Håndbold i kvindernes håndboldliga

Mads Brandt (med front mod kameraet) har tidligere været cheftræner i Randers HK. Foto: Annelene Petersen - Scanpix

Mads Brandt skal efter sommerferien stå i spidsen for Ringkøbings håndboldkvinder. Foto: Jørgen Kirk - Scanpix

1 af 2

Håndboldtræneren Mads Brandt skal efter sommerferien træne kvinder i stedet for mænd.

Den nuværende træner for Odder Håndbold, Mads Brandt, har skrevet under på en kontrakt med Primo Tours Liga-klubben Ringkøbing Håndbold.

Her overtager han trænerposten efter Lars Rasmussen.

- Jeg mener, at Ringkøbing er en klub, hvor jeg kan videreudvikle mine træningsmæssige kompetencer.

Læs også Odder Håndbold henter rutineret ny træner

- Vinden blæser i den rigtige retning i forhold til videreudviklingen af klubben samt de sportslige udfordringer.

 Jeg glæder mig til at trække i træningstøjet og møde pigerne og resten af Ringkøbing Håndbold

Mads Brandt, håndboldtræner

- Jeg glæder mig til at trække i træningstøjet og møde pigerne og resten af Ringkøbing Håndbold, siger Mads Brandt til klubbens hjemmeside.

Tidligere træner i Randers

33-årige Mads Brandt har tidligere været cheftræner for Randers HK i kvindernes bedste række. I øjeblikket er han cheftræner for Odder Håndbolds herrer, der spiller i 1. division.

Ringkøbing Håndbolds bestyrelsesformand, Lars Buhl, glæder sig over at have fundet Lars Rasmussens afløser.

- Vi har ansat Mads som fuldtidstræner, fordi vi er overbevist om, at han vil bygge videre på vores spilkoncept, samt fastholde nogle af de ting, vi er kendt for i vores måde at spille håndbold på i Ringkøbing.