Northside Festival offentliggør de første navne

Festivalen i Aarhus melder klar med de første koncertnavne til næste års festival.

Amerikanske Green Day skal spille på næste års NorthSide Festival Foto: Steve Marcus/Reuters/Ritzau Scanpix

Amerikanske Green Day skal spille på næste års Northside-festival. Det skriver festivalen torsdag i en pressemeddelelse, hvor de også løfter sløret for fem andre navne.

Det gælder blandt andet danske Lukas Graham og Mew, samt bandet Weezer fra Californien.

Læs også Jacob Haugaard slettede ordet 'neger': - Det er fuldstændig gakkelak

Endelig har festivalen sikret sig, at to unge danske sangerinder også lægger vejen forbi Northside næste år. Kun 19 år gamle Mekdes, der i år åbnede Bøgescenerne på Smukfest, skal spille på Northside om fredagen ligesom østjyske Mags på 24 år går på scenen om lørdagen.

Lucas Graham er booket til næste års Northside Festival. Her ses han på dette års Smukfest. Foto: Michael Svenningsen/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix

Tilfreds festivalchef

Festivalchef for Northside er godt tilfreds med de første bookinger.

Læs også 13 meter lang opvaskemaskine gør Northside mere bæredygtig

- Første række artister er lige præcis formlen på, hvordan musikprogrammet på Northside skal være skruet sammen: Et solidt line-up af ikoniske verdensstjerner, side om side med nogle af de største unge talenter i dansk musik, som vi vurderer, er lyden af i morgen, siger festivalchef Brian Nielsen.

Ikke flere navne nu

På nuværende tidspunkt vil han imidlertid ikke løfte sløret for flere navne til næste års festival.

- Ude i horisonten venter mange flere navne og oplevelser til plakaten, men med disse kunstnere er vi kommet virkelig godt fra start, lyder det fra festivalchefen.

Northside 2020 åbner torsdag den 4. juni og varer i tre dage.

Amerikanske Weezer skal også optræde på næste års Northside. Foto: Mauro Pimentel/AFP/Ritzau Scanpix