Millionær efterlyses i Danmarks heldigste Lotto-by

Danske Spil har endnu ikke hørt fra vinder af 7 rigtige

Tre vindere af førstepræmien i Lotto på tre måneder er et særsyn. Foto: Bax Lindhardt - Scanpix

1:8.300.000.

Det er statistisk set chancen for at vinde førstepræmien i Lotto. Det er, med andre ord, ret svært.

Af samme grund er det statistisk ikke særligt sandsynligt, at en by på Ebeltofts størrelse på to måneder kan prale af tre Lotto-vindere.

Folk er virkelig dygtige til at få 7 rigtige i Ebeltoft lige nu.

Marie Grabow Westergaard, Danske Spil

Det er ikke desto mindre tilfældet. I hvert fald var det igen en Lottokupon købt i Ebeltoft, der lørdag aften havde de syv rigtige vindertal, der skal til for at vinde 1. præmien. 

- Ebeltoft er lige nu den heldigste Lotto-by i Danmark. Det er ret sjældent, at den samme by dukker op tre gange på så kort tid, siger pressechef hos Danske Spil Marie Grabow Westergaard til TV2 ØSTJYLLAND.

Her kan du se du se sandsynligheden for at vinde i Danske Spils lotterier. Foto: Danske Spil

Denne weekends heldige kupon er købt i Kvickly i Ebeltoft. Vinderen skal dele førstepræmien på 6 millioner med en anden heldig spiller fra København. De to vindere får dermed 3 millioner kroner hver. 

Læs også Lottovinder: Min kæreste ærgrer sig over vi ikke er gift

11 millioner i alt

Danske Spil har endnu ikke hørt fra vinderen. 

- Hvis man har købt en kupon i Kvickly, skal man nok lige tjekke den en gang. Folk er virkelig dygtige til at få 7 rigtige i Ebeltoft lige nu, siger Marie Grabow Westergaard til TV2 ØSTJYLLAND.

Man behøver ikke gå ind i Kvickly i Ebeltoft for at finde ud af, om man har vundet de 3 millioner. En lottokupon kan tjekkes í enhver butik, der har en lotto-terminal. 

Her kan du se, hvor i Danmark der er vundet flest millioner siden 1989

De to andre vinderkuponer, der er købt i Ebeltoft inden for de seneste to måneder, blev købt henholdsvis den 29. og den 1. oktober.

Kuponen fra den 29. oktober blev købt i Føtex på Nordre Strandvej i Ebeltoft og gjorde en heldig Lottospiller 5 millioner rigere.    

Læs også 5.000.000 kr. savner sin ejer: Heldig lottospiller ramte plet

Kuponen fra 1. oktober blev købt i samme Føtex-butik og gav et afkast på 3 millioner kroner.  

De tre vinderkuponer fra Ebeltoft har i alt gjort Lotto-vinderne 11 millioner kroner rigere.