Leverpostej kaldes tilbage - kan fremkalde allergisk reaktion

Tulip tilbagekalder leverpostej, fordi der er påsat forkert bagsideetiket på produktet

Fødevarestyrelsen anbefaler, at man smider leverpostejen Faaborg Leverpostej ud. Genrefoto. Foto: Colourbox

Tulip Food Company tilbagekalder fredag en leverpostej, der er blevet solgt i butikker i hele landet.

Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Læs også Aarhus Letbane udskyder letbaneåbning i Grenaa

Der er tale om en leverpostej ved navn Faaborg Leverpostej. 

Leverpostejen trækkes tilbage, fordi produktet er mærket med en forkert ingrediensliste. Leverpostejen indeholder således mælk.

Det er denne leverpostej, der nu kaldes tilbage.

Produktet er påsat bagsideetiket for Faaborg Baconleverpostej, men indeholder almindelig Faaborg Leverpostej. Den forkerte etiket sidder på plastfolien omkring produktet. 

Læs også Lisbeth og Ole til partjek: Der må ikke gå leverpostej i den

Personer med allergi overfor mælk kan få en allergisk reaktion, hvis de spiser af produktet.

Fødevarestyrelsen råder forbrugere, som har købt produktet, til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller at kassere det.

Der er tale om pakker med 2 x 125 gram i konserves.