Kæmpedusør for BMW'er

Den sorte BMW M3, som ifølge ejeren har tilhørt Kronprins Frederik.

1 af 3

Kronprinsens første bil stjålet i Solbjerg

En privat bilejer i Solbjerg ved Aarhus går nu ud og udlover 150.000 kroner i dusør for oplysninger, der kan genforene ham med sine tre stjålne BMW'er fordelt på 50.000 kroner for hver BMW, der kommer tilbage i garagen.

- Det er ikke hver dag, man ser en dusør i den størrelsesorden, lyder det fra Brian S. Jensen, som er formand for BMW Club Dammarnk. Han er i personlig kontakt med ejeren, der har udlovet den usædvanligt store dusør.

Den ene af bilerne har tilhørt Kronprins Frederik. En sort BMW E30, M3 - som ifølge ejeren var Kronprins Frederiks første bil.

- Så der hænger jo lidt historie ved den, forklarer Brian S. Jensen.

De to andre biler er en sølvfarvet BMW E53, X5 og en imolarød BMW E46, M3.

Bilerne er i forrige uge stjålet ved et indbrud i en garage i Solbjerg.

Hvis du har et tip, som kan bringe bilerne hjem til Solbjerg og dig i betragtning til dusøren, så skriv til brian@bmw-club.dk eller ring på tlf. 4019 3552.

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig