Harmonika-sammenstød på motorvej E45

Lang kø før afkørsel 58 Hedensted

Et større antal biler er kørt sammen på motorvej E45 i sydgående retning.

Sammenstødet er sket kort før afkørsel 58 Hedensted, og det betyder, at alle de implicerede biler holder i venstre bane.

Der opfordres til at køre forsigtigt, hvis man skal i sydgående retning, da harmonikasammenstødet har skabt en lang kø og givet ekstra trængsel på afkørsel 57 lige inden uheldet.

Her er der kø fra afkørslen og helt ned på motorvejen, da mange bilister forsøger at komme af motorvejen og finde en alternativ rute.

Udrykningskøretøjer er på vej, og vejhjælpen forventes at være fremme klokken 8.15.