Bjerringbro-Silkeborg spiller sig i pokalfinalen

Håndboldherrerne fra BSV vinder over KIF Kolding København og er nu klar til pokalfinalen søndag

Bjerringbro-Silkeborgs håndboldherrer er klar til søndagens pokalfinale mod enten Aalborg eller Skjern.

Lørdag vandt BSV-træner Peter Bredsdorff-Larsens mandskab med 28-24 over KIF Kolding København i den første af to semifinaler ved weekendens Final 4-stævne i Aalborg.

En god målmandspræstation og en stærk kontrafase blev udslagsgivende i sejren over KIF, der er et godt stykke fra fordums styrke.

I en jævnbyrdig første halvleg gjorde BSV-målmand Sebastian Frandsen forskellen, så midtjyderne kunne gå til pause med en føring på 13-11.

BSV truede i de indledende minutter af anden halvleg med at slå et stort hul. Det lykkedes at øge forspringet til 18-14, før KIF-spillerne begyndte at æde sig ind.

Spændingen blev genetableret

Russiske Konstantin Igropulo var hovedårsagen til, at KIF fik reduceret til 19-20, så spændingen var genetableret. 

De næste ti minutter holdt de to mandskaber hinanden i skak, før BSV igen trak en anelse fra og kom på 24-21. Denne gang kom KIF-spillerne ikke med et modsvar, og BSV kunne sikkert køre sejren hjem.

I den anden pokalsemifinale senere lørdag står Aalborg over for Skjern. Finalen spilles søndag.

 

gymnasiet gymnasium student studenter

Skole revser forslag: Ingen har spurgt os

Coronavirus vaccine

liveblog SSI: 50.000 flere test ved udgangen af januar

Kildemosen

Tragedie på plejecenter: Tre ud af otte beboere er døde - flere er isoleret

Gellerup boligblok

Ny ghettoliste offentliggjort: To er taget af listen

Anders Kühnau

Udvalg vil lukke gymnasium

1918-julefest-sammenkobling

Så er det jul igen - nu i farver!