Første sejr til Århus Håndbold
Tredje gang var lykkens gang for aarhusianerne
22. sep 2012, kl. 18:29
Mere end 30 dage gammel
For første gang i denne sæson kunne håndboldherrerne fra Århus Håndbold lørdag eftermiddag lade sejrssangen runge i omklædningsrummet i NRGi Arena.
Hjemmekampen mod Nordsjælland Håndbold endte med en spinkel aarhusiansk sejr på 25-24. Ved pausen stod der uafgjort 12-12.
Med lørdagens sejr lykkedes det Århus Håndbold at rejse sig efter sæsonens to første kampe, der begge er endt med aarhusianske nederlag.