Efterlyst Audi er fundet i det nordlige Aarhus

Østjyllands Politi har fundet den bil, der blev brugt i forbindelse med et røveri tidligere mandag

00:31

Østjyllands Politi har fundet den bil, der blev brugt i forbindelse med et røveri tidligere mandag.

Det oplyser politiet på Twitter. Vagtchefen har i øjeblikket ikke yderligere kommentarer til sagen. 

Læs også Flugtbil fra røveri mod guldsmed sidst set i Vejlby

Tidligt mandag formiddag blev en guldsmed på Guldsmedgade i det centrale Aarhus udsat for et groft røveri, og det var efterfølgende nødvendigt for manden at blive tjekket på sygehuset.

Ifølge TV 2 | ØSTJYLLANDs oplysninger er manden blevet syet for et snitsår i ansigtet. 

01:15

Se en overvågningsvideo fra stedet. Vi advarer mod voldsomme billeder.

Luk video

Umiddelbart efter ledte Østjyllands Politi efter vidner, og flere havde set en sølvfarvet eller koksgrå Audi, og den er altså nu fundet i det nordlige Aarhus. 

Læs også Guldsmed slået ned under røveri - tre personer efterlyses

De tre gerningsmænd til røveriet menes alle at være i alderen 20-25 år. De var iført sort tøj og kasketter eller hætter.

En af dem, en mand på 180-185 centimeter og med lys hud, bar noget, der lignede en kniv, oplyser politiet.