Det flotte sommervejr fortsætter - hed søndag i vente

Efter en lummer onsdag dykker temperaturerne en smule - men vi får stadig over 20 grader.

01:00

Temperaturerne sniger sig torsdag op over 20 grader, og det holder tørt i Østjylland. Video: TV2 VEJRET

De kommende dage byder på forrygende vejr til studenterkørsel, jordbær på terrassen og måske endda en tur til stranden. 

Selvom torsdagen begynder mere køligt end den lumre formiddag, vi oplevede onsdag, så er det stadig en dag med rigtigt fint vejr.

I løbet af dagen bliver det pæne danske sommertemperaturer.

Andreas Nyholm, vejrvært, TV2 Vejret

Vinden kommer fra nordvestlig eller vestlig retning fra morgenstunden, og det vil være en noget mere frisk luft end den lumre varme, vi oplevede onsdag.

- I løbet af dagen bliver det pæne danske sommertemperaturer. Vi kommer op over 20 grader, og der vil være lidt drivende vat-totter ind i mellem, siger vejrvært på TV2 Vejret, Andreas Nyholm.

Læs også Kæmpevindmøller på vej: Borgere frygter at blive syge

Ifølge TV2 Vejret holder det tørt, og vinden vil aftage lidt i løbet af dagen.

- Vinden vil kunne mærkes, men det bliver ikke ligefrem blæsende, siger Andreas Nyholm.

Strålende weekendvejr

Fredag og lørdag ser det ud til, at vi kan komme op på temperaturer, der giver os meteorologiske sommerdage med temperaturer over 25 grader. Endnu varmere bliver det søndag, hvor vi kan komme helt op på 29 grader.

Søndag kan du sidde på terrassen og nyde sommervejret til sent ud på aftenen.

Andreas Nyholm, vejrvært, TV2 Vejret

- Så går du på ferie her til weekenden, bliver det en forrygende flot start på ferien med sommervejr. Du kan sidde på terrassen og nyde sommervejret til sent ud på aftenen, siger Andreas Nyholm fra TV2 Vejret.

Temperaturen stiger og stiger hen imod weekenden. Søndag kan vi få temperaturer omkring 29 grader. Foto: TV2 VEJRET

Men det er med at nyde det, for når weekenden er overstået, ser det ud til, at temperaturen dykker ned omkring de 20 grader med risiko for byger.

Læs også Økologiske landmænd glæder sig over historisk gennembrud