Danmark vinder VM i buffet - her er vindermenuen

Verdensmesterskabet i catering finder denne uge sted i Luxembourg. Det danske landsholds hårde træning er blevet belønnet med en guldmedalje

00:33

VIDEO: Se landsholdet juble over det flotte resultat. Video: Anders Wiuff

Det danske catering-landshold befinder sig i øjeblikket i Luxembourg, hvor verdensmesterskabet i disse dage finder sted.

Læs også Kom med på optagelse: Film om gidseldrama bliver indspillet i Østjylland

Efter at have kreeret en stor menu bestående af blandt andet sellerisuppe, dampet torsk, svinekæber og gulerodscrudité, blev Kokkelandsholdet belønnet med en guldmedalje.

Jeg er ikke alene tilfreds, jeg er jublende lykkelig og glad. Det er en fantastisk indsats af det hold, som har knoklet i to år nu. Alle kan være glade.

Sten Slot, direktør for landsholdet

- Guldmedaljen i går var målet. Det er en god følelse, vi har arbejdet sammen omkring det her i små to år, hvor vi har knoklet for det her, siger holdkaptajn, Dennis Justesen Nielsen, fra Horsens til TV2 ØSTJYLLAND.

Holdet består af 10 kokke, og deres opgave var at lave en buffet til 150 personer. Og med så mange kokke i køkkenet, er det vigtigt at alle arbejder sammen.

Danmark markerede sig til verdensmesterskabet i catering ved at tage en guldmedalje søndag aften. Foto: Anders Wiuff

- Det handler om at stole på den, der er ved siden af. Jeg bruger meget tid på at samle holdet. Ikke kun til træningerne, men også uden for træninger. Om der er noget, vi skal have snakket om, eller om de er utilfredse med noget, siger den horsensianske holdkaptajn.

Mangler det endelige resultat

Hvis et hold får mellem 91 og 100 point for sin præstation, udløser det en guldmedalje. Præcis hvor mange point og dermed hvilken endelig placering holdet har fået, ved de først på torsdag.

Ikke desto mindre tilfredsheden omkring resultatet stor.

Cateringlandsholdets guld-buffet

Suppe: Cremet Sellerisuppe med Selleristykker og Purløgsolie

 

Fisk: Dampet Torsk, Blombålssiffon og sprød Quinoa

 

Kød: Øl-brasserierede Svinekæber, Selleripure, Rav og Ølsauce

 

Vegetar: Svampetærte med Crumble, Sennepsmayonaise, syltede løg, Karse og Savoykål.

 

Stivelse: Perlebyg, Boghvedekerner, Timian, karmeliserede Jordskokker og bagt Kastanjekartoffel med Løvstilke.

 

Grønt garniture: Hokaido med Æbleeddike og græskarkerner, grillet Blomkål vendt i Salviesmør + Kapers og Limeskal

 

Salater: Gulerodscrudite salat med Enkorn, Spidskålssalat, en lilla salat med bagt Rødbede og Nordens Pæresalat med Edamama bønner.

 

Toppings: Sprøde osteflager, poppede Boghvedekerner og sprød Kartoffelchips vendt med Eddikepulver.

 

Dressinger: Mormor dressing, Nordisk Gremolata med Gærflager samt en Senneps Vinaigrette.

 

Dessert: Creme Fraiche is, karamelliseret Hvid Chokolade, Æblekompot samt Dildolie.

- Jeg er ikke alene tilfreds, jeg er jublende lykkelig og glad. Det er en fantastisk indsats af det hold, som har knoklet i to år nu. Alle kan være glade, siger Sten Slot, der er direktør for kokkelandsholdet.

Dennis Justesen Nielsen er til hverdag køkkenchef i kantinen hos Vola A/S i Horsens, men de må undvære ham et par dage endnu.

00:44

VIDEO: Dennis Justesen Nielsen er tilfreds med medaljen, men ikke videre overrasket. Video: Anders Wiuff

Luk video

Selvom guldmedaljen søndag blev taget godt imod af danskerne, så er de nemlig først tilfredse, når de har vundet helt. Og konkurrencen er skarp.

- Vi har to hårde konkurrenter hernede. Det er Sverige og Finland. Sverige er forsvarende verdensmestre, og Finland er forsvarende olympiske mestre, siger Dennis Justesen Nielsen til TV2 ØSTJYLLAND.

Efter præstationen i går kunne landsholdet læne sig tilbage og afvente et samlet resultat, men der bliver ikke hvilet på laurbærrene.

Læs også Grønlandske børn modtager pris af kronprinsparret

- Nu skal vi tilbage og rydde op og pakke ned, og så skal vi spise Finlands mad i dag og få lidt ideer til OL, siger holdkaptajnen.

OL finder sted i Erfurt i Tyskland til februar.