Bybuschauffører i fælles protest

De århusianske bybuschauffører demonstrerer i dag foran byens rådhus.

En gruppe chauffører fra Århus Sporveje demonstrerer i eftermiddag foran rådhuset i Århus.

Demonstrationen finder sted samtidig med, at byens politikere holder møde på den anden side af rådhusets mure.

På byrådsmødet skal politikerne blandt andet tage stilling til et forslag fra Enhedslisten, der mener, at Århus Sporveje skal dokumentere, at personalepolitikken er blevet overholdt, og at den også vil blive overholdt i fremtiden.

Enhedslistens forslag udspriger af, at arbejdsvilkårerne for de ansatte hos Århus Sporveje bliver ændret markant med indførelsen af en ny turnusordning.

Den nye ordning skal efter planen træde i kraft, når Århus Sporveje begynder at køre efter sommerkøreplan i slutningen af denne måned.