Bilka- og Føtexbagere ramt af rygter og fordomme

De to bagere drømmer hverken om stillinger hos Michelin-restauranter eller prestigefyldte konditorier. De vil blive i Bilka og Føtex

00:46

Mathilde og Sjanne vil gerne bevise, at Føtex og Bilka kan lave bedre kager, end folk måske tror.

I en køledisk ligger stakkevis af jordbærtærter pakket i plastik og klar til at blive lagt i indkøbsvognen. De er på tilbud til 55 kroner, og Bilkas kunder har svært ved at passere montren uden at slå til.

Kagerne er bagt af Mathilde Bøttern, som gemmer sig i det store industrielle køkken bagerst i supermarkedet i Tilst ved Aarhus.

Hun er mødt ind klokken fire om morgenen for at bage jordbærtærter og andre søde klassikere til de kunder, som hver dag fylder butikken og tømmer dens hylder.

Vi vil gerne af med rygtet om, at vi bare åbner en papkasse med frosne kager, for det gør vi altså ikke.

Mathilde Bøttern, konditor, Bilka

Mathilde Bøttern skal sammen med sin veninde og kollega Sjanne Petersen dyste mod nogle af landets dygtigste konditorer i anden sæson af TV 2-programmet ’Sukkertoppen’.

De er begge uddannede bagere, men ansat som konditorer i henholdsvis Bilka i Tilst og Føtex i Ringsted. Efter eget udsagn er de ”Dansk Supermarked-piger til fingerspidserne”.

Læs også Nu bliver smøgerne gemt væk i Netto, Føtex, Bilka og Rema 1000

Vil papkasse-myter til livs

Mathilde Bøttern og Sjanne Petersen deltager først og fremmest i ’Sukkertoppen’ for at udfordre sig selv – men også for at udfordre danskernes opfattelse af de produkter, der sælges i supermarkedernes bagerafdelinger.

- Vi vil gerne af med rygtet om, at vi bare åbner en papkasse med frosne kager, for det gør vi altså ikke, siger Mathilde Bøttern.

Hun har været ansat hos Dansk Supermarked (nu Salling Group, red.), siden hun blev færdiguddannet i 2003, men bliver ofte mødt med forbavselse over, at hun ”bare” arbejder i Bilka.

- Jeg drømmer om at være med til at hive Dansk Supermarked op til nye højder og vise, at vi altså godt kan vores håndværk. Jeg oplever, at folk ser ned på os, siger hun, mens Sjanne Peternsen stemmer i:

- Der er mange, der ikke ved, at de kan bestille store, festlige kager i Føtex og Bilka. De tror kun, da kan bestille kagemænd og købe fem-kroners-kager. Det er ærgerligt, og det er dérfor, vi er med.

- Vi arbejder rigtig godt sammen og læser hinandens tanker nogle gange, lyder det fra Sjanne Petersen. Hun deltager sammen med Mathilde Bøtterne i programmet Sukkertoppen, hvor konditorer konkurrerer om at være bedst til deres fag.

Læs også Susan blev kørt ned: Nu kan hun ikke holde til at gå i Bilka

Karrierestigen trækker

Både Mathilde Bøttern og Sjanne Petersen har været ansat hos Dansk Supermarked, siden de blev udlært. For Sjanne faldt valget på Føtex, fordi de kunne tilbyde hende bedre arbejdstider end de små konditorier. Nu, hvor hun har arbejdet der siden 2009, kan hun ikke forestille sig, at hun nogensinde vil derfra.

- Jeg er glad for at være her, og her har jeg gode kollegaer i hele huset. Hvis jeg vil, kan jeg søge længere op ad karrierestigen, for der er helt klart flere muligheder indenfor Dansk Supermarked end hos små konditorier, siger hun.

For Mathilde Bøtterns vedkommende var det også Dansk Supermarkeds størrelse, der trak. Hun blev uddannet hos en lille privatbager, men da hun stod med sit bevis, ville hun se, hvad supermarkedsverdenen kunne byde på.

- På det tidspunkt syntes jeg, det var spændende. De var store, og de kunne noget andet end de små bagerier. Nu skal jeg aldrig herfra, siger Mathilde Bøttern.

Læs også Salling Fondene donerer 25 millioner til nyt kulturhus

Dyster mod de dygtigste

I sæson to af TV 2-programmet ’Sukkertoppen’ dyster 12 konditorpar om at bevise, at de er overlegne i deres fag.

I fire indledende programmer bliver otte af parrene sorteret fra, og de resterende fire par skal i to semifinaler kæmpe om at nå finalen.

Dommerne Nikolaos Strangas og Ronnie Holmen står igen i år klar til at bedømme, hvem der kan deres kram bedst, mens Mette Blomsterberg styrer slagets gang som værtinde. 

Måtte nedgradere arbejdspladsens udstyr

Op til programmet er de mødtes for at øve fire gang, men da de begge er vant til at bage flere hundrede kager ad gangen, har deres deltagelse i ’Sukkertoppen’ krævet en nedgradering af udstyr.

Læs også Første spadestik til ny Bilka i Randers: Nu begynder arbejdet

Deres vante maskiner har simpelthen vist sig at være for store, så de har været nødt til at investere i en vægt, der kan måle mindre end 100 gram, og stille en almindelig røremaskine op.

Alligevel er de ad flere omgange endt med at stå med dej til 30 kager, når kun skulle bruge dej til én.

Læser hinandens tanker

Sjanne Petersen og Mathilde Bøttern har tidligere arbejdet sammen i både Roskilde og Ringsted, og selvom Mathilde nu har rykket arbejdspladsen til Jylland, ligger arbejdsrutinerne fast indgroet i dem.

- Vi arbejder rigtig godt sammen og læser hinandens tanker nogle gange, siger Sjanne Petersen og forklarer, at de allerede fra den første dag, hvor de mødtes for at øve, var tilbage i deres gode, gamle rytmer.

- Vi mærker hurtigt, hvis den anden er stresset og har brug for, at man lige tager over. Der behøver ikke at blive udvekslet et eneste ord, supplerer Mathilde Bøttern.

Og det er netop deres samarbejde og deres effektivitet, der kan få dem til finalen, mener de.

Læs også Lokal bagerkæde købt af Lagkagehuset