Ankestyrelsen godkender: Nu kan der bygges høje huse

Nu kan den resterende del af byfornyelsen i Ry træde i kraft. Ankestyrelsen har godkendt en ny lokalplan, som blandt andet vil betyde fleretagers huse.

En af modstanderne mod byggeriet er Trille Skøtt-Jensen, som her viser, hvor de nye bygninger skal være.

Det er 13 år siden, at planen om et nyt byfornyelsesprojekt i Ry blev besluttet. Nu har Ankestyrelsen sagt god for Lokalplan 1122, som træder i kraft i denne uge.

Jeg er glad for, at den her sag har nået sin afslutning. Og at man nu kan komme videre med planerne om at få bygget i Ry, hvor der har været et hul i bybilledet i mange år.

Jørgen Gaarde (S), borgmester, Skanderborg Kommune

Læs også Nej til høje huse: - Det forandrer byens karakter

- Jeg er glad for, at den her sag har nået sin afslutning. Og at man nu kan komme videre med planerne om at få bygget i Ry, hvor der har været et hul i bybilledet i mange år, siger borgmester i Skanderborg Kommune Jørgen Gaarde (S) til TV2 ØSTJYLLAND. 

Det kan være lidt svært udefra at finde hoved og hale i sagen, der strækker sig helt tilbage til 2006, hvor daværende Ry Kommune fik ideen til byfornyelsesprojektet i Ry. Der skulle bygges boliger, handel og et torv.

Borgmester Jørgen Gaarde (S) er tilfreds med Ankestyrelsens afgørelse, og mener, at det er på tide, at byfornyelsen i Ry kan blive endeligt realiseret.

Den lange historie om byfornyelse i Ry

Bygherren for fornyelsen af byen i Ry blev Ry Bytorv A/S. Men allerede et par år efter aftalen ramte Finanskrisen, og Ry Bytorv A/S kunne ikke finde midler til projektet. Derfor godkendte Statsforvaltningen, at projektet blev udskudt fra 2010 til 2012.

Læs også Før var Andreas indesluttet, nu er han åben og rigtig glad

Projektet blev efterfølgende udskudt flere gange, da bygherren ikke kunne finde den fornødne kapital.

Bytorvet i Ry med den ene bygning, som er bygget i baggrunden. Foto: Google Street View

Skanderborg Kommune har tidligere undersøgt mulighederne for at komme ud af aftalen, men det ville kunne medføre et sagsanlæg, konkluderede en advokat.

Status er, at kun én enkelt af de fire planlagte etaper er blevet opført. Ry Bytorv mente ikke, at det resterende kunne gennemføres og kommunen havde ikke mulighed for at gennemtvinge det.

Vi finder på baggrund af oplysningerne i sagen ikke grundlag for at antage, at Skanderborg Kommunes beslutning om at vedtage tillægget til den oprindelige samarbejdsaftale mellem kommunen og Ry Bytorv A/S vil være i strid med den lovgivning, vi fører tilsyn med overholdelsen af.

Cecilie Ambrosius Baker, specialkonsulent, Ankestyrelsen

Derfor blev der lavet et tillæg til den oprindelige aftale, som skulle gøre det gamle projekt til en realitet. Men det krævede en ny lokalplan, som ville medføre færre kvadratmeter, der ville blive bygget på og en mindre værdi for bygherren Ry Bytorv A/S.

Læs også Mæslinger ville have kostet Kamille livet - nu vil hun have alle børn vaccineret

Lokalplanen 1122 blev godkendt i Skanderborg Byråd den 19. december 2018 under forudsætning af, at Ankestyrelsen kunne godkende lovligheden af lokalplanen og det nye tillæg til aftalen.

Vi ville aldrig vedtage det, hvis vi troede, det var ulovligt.

Jørgen Gaarde (S), borgmester, Skanderborg Kommune

- Vi finder på baggrund af oplysningerne i sagen ikke grundlag for at antage, at Skanderborg Kommunes beslutning om at vedtage tillægget til den oprindelige samarbejdsaftale mellem kommunen og Ry Bytorv A/S vil være i strid med den lovgivning, vi fører tilsyn med overholdelsen af, skriver specialkonsulent Cecilie Ambrosius Baker fra Ankestyrelsen i et svar til Skanderborg Kommune.

Ifølge Ankestyrelsen er Skanderborg Kommune helt i sin gode ret til at lave en samarbejdsaftale med Ry Bytorv A/S, da der er tale om en privatretlig aftale om opfyldelse af en købsaftale, og det skal derfor ikke godkendes af Ankestyrelsen.

Borgmester Jørgen Gaarde (S) havde også forventet, at det ville være udfaldet.

Læs også Aarhus har fået 17 ud af 20 fremmedkrigere i exit

- Det har sådan set også været vores egne fagfolks vurdering, og den har jeg stolet på. Derfor lavede vi en vedtagelse i byrådet, som blev gjort betinget. Vi ville aldrig vedtage det, hvis vi troede, det var ulovligt, fortæller han til TV2 ØSTJYLLAND.

Det er for højt, og det er for massivt. Det giver alt for mange gener i midtbyen i Ry.

Trille Skøtt-Jensen, indbygger i Ry

Stor modstand mod høje bygninger

Borgerne i Ry har protesteret mod byggeriet. De vil ikke have bygninger på både 11 og 14 meter lige op ad villaveje.

- Det er for højt, og det er for massivt. Det giver alt for mange gener i midtbyen i Ry, fortalte Trille Skøtt-Jensen tilbage i december 2018 til TV2 ØSTJYLLAND.

02:03

VIDEO: Indbyggerne i Ry var tilbage i december stærkt utilfredse med planerne for de nye fleretagers huse. Over 700 skrev under på, at det ville ødelægge definitionen på byen. Arkivindslag fra 7. december 2018.

Luk video

Hun var en af initiativtagerne til en dialoggruppe mod de høje huse i Ry og den nye lokalplan.

- Det passer ikke ind i den DNA, Ry har i forvejen. Vi er en lille stationsby med hyggelige røde huse, sagde Trille Skøtt-Jensen dengang.

Hun ville gerne have, at byfornyelsen havde en større sammenhæng med resten af byen – og det havde over 700 andre borgere også skrevet under på.

Karen Schack Lindemann forstår godt borgernes bekymringer. Alligevel er hun for beslutningen om, at der skal bygges høje bygninger. 

Men ifølge to af politikerne i Miljø- og Planudvalget, så skal borgerne være glade for, at det er den nye lokalplan, der bliver en realitet i stedet for den gamle – som ville tillod tættere bebyggelse og erhverv.

- Vi har arbejdet med det og det andet var meget mere massivt, fortalte Karen Schack Lindemann (S) tilbage i december til TV2 ØSTJYLLAND, imens Claus Bloch (V) supplerede.

- Omfanget er langt mindre og mere luftigt.

Læs også Sommerhusbrand: Beboer fængslet og indlagt på psykiatrisk afdeling

Torvet og ét af husene er bygget og blevet en del af Ry, fortalte Karen Schack Lindemann (S) tilbage i december til TV2 ØSTJYLLAND.

- Det første hus og med det fine torv foran, det synes alle i dag, ser flot ud.

Nu har Ankestyrelsen sagt god for den nye lokalplan 1122, som står ved magt. Du kan se hele svaret her