Aldi-røvere truede med kniv
To maskerede mænd truede ansatte i supermarked med lang kniv
25. jun 2011, kl. 15:04
Mere end 30 dage gammel
Det lykkedes fredag aften to yngre mænd at true sig til en del af kassebeholdningen under et røveri mod et Aldi-supermarked på Venøvej i Tilst.
Ifølge politiet fandt røveriet sted kort efter kl. 19. De maskerede røvere truede med en cirka 35 centimeter lang kniv de ansatte til at udlevere penge.
Efter røveriet stak gerningsmændene af fra sted på en knallert.
De to mænd er begge mellem 16 og 20 år gamle. De er mørklødede og mellem 175 og 180 centimeter høje.
Under røveriet var de iført mørkt træningstøj og sorte masker.
Røveriet gik ud over et Aldi-supermarked på Venøvej i Tilst: