46-årig kvinde fundet
Forlod hjemmet i nedtrykt sindstilstand
17. apr 2012, kl. 07:28
Mere end 30 dage gammel
Det er lykkedes politiet at finde en 46-årig kvinde, der mandag forlod sit hjem i Mellerup øst for Randers.
Kvinden forlod sin bolig i nedtrykt sindstilstand. Derfor valgte Østjyllands Politi senere mandag at efterlyse kvinden, der var kørt hjemmefra i sin bil.
Tirsdag morgen oplyser Østjyllands Politi, at kvinden er fundet i god behold. Hun er nu tilbage i sit hjem.
Politiet takker for de henvendelser, de har modtaget i sagen.