AC Horsens-formand åbner op for salg af klubben

Bo Pinholdt vil byde de rigtige investorer velkommen i AC Horsens - også med en kontrollerende aktiepost.

AC Horsens formand, Bo Pinholdt, er interesseret i at sælge ud af superligaklubben. Foto: Ernst van Norde - Ritzau Scanpix

AC Horsens formand, Bo Pinholdt, er interesseret i at sælge ud af superligaklubben. Også mere end 50 procent, der ville give en ny investor en kontrollerende aktiepost.

Det oplyste han ifølge Horsens Folkeblad på klubbens ordinære generalforsamling torsdag aften.

Vi er åbne for nye investorer i AC Horsens - også investorer, der kræver indflydelse.

Bo Pinholdt,  formand, AC Horsens

- Vi er åbne for nye investorer i AC Horsens - også investorer, der kræver indflydelse. Vi er endda klar, selv om de vil have mere end 50 procents indflydelse, siger Bo Pinholdt til Horsens Folkeblad.

Læs også Rådhus lukker kantine ned - medarbejder smittet med COVID-19

Der er ingen konkrete købstilbud på bordet, men Bo Pinholdt fortæller, at AC Horsens arbejder med et af de mindste budgetter i den bedste danske fodboldrække, og at det kommer til at true dem, når Superligaen bliver skåret ned til 12 hold.

- Risikoen for at rykke ned bliver større og større. Det kan også komme til at ramme os, siger han.

Risikoen for at rykke ned bliver større og større. Det kan også komme til at ramme os

Bo Pinholdt,  formand, AC Horsens

Bo Pinholdt peger på, at klubben i 2014 var økonomisk presset og tæt på at lukke klubbens ungdomsafdeling, men at Hjertefonden spyttede to millioner i kassen.

- Vi havde simpelthen ikke pengene til at drive en ungdomsafdeling. Gode kræfter reddede os, og nu ser vi fremad. Vi ønsker at investere endnu flere penge i den lokale ungdom fra Horsens og omegn, og disse penge kunne meget vel komme fra nye investorer, siger han.

Læs også Efter mistrivsel hos busbørn: - For mange børn og for svage voksne

Dog er det en betingelse, at nye investorer deler de samme værdier som AC Horsens gør i dag, og at de har de samme mål for øje, udtaler Pinholdt.

- Jeg vil understrege, at vi ikke ønsker en tvivlsom investor med mistænkelige motiver. Det skal være folk med de rette motiver, siger Bo Pinholdt.

Jeg vil understrege, at vi ikke ønsker en tvivlsom investor med mistænkelige motiver. Det skal være folk med de rette motiver.

Bo Pinholdt,  formand, AC Horsens

Bestyrelsesmedlem i klubben Martin Schjøth nævner de investorer, der er kommet til i FC Nordsjælland og FC Midtjylland, som gode eksempler.

- FC Midtjylland havde ikke været dansk mester i dag, hvis de ikke havde fået hjælp af (Matthew, red.) Benhams penge, og FC Nordsjælland har en fantastisk ungdomsafdeling. Der er ingen tvivl om udviklingen, siger han til Horsens Folkeblad.

Læs også Sådan bliver weekendvejret

Det er ikke kun i toppen af dansk fodbold, at udenlandske pengemænd er kommet til lommerne. Også Næstved Boldklub og Fremad Amager i 1. division er blevet opkøbt af udenlandske ejere.

- Om få år er det måske alle klubber i dansk topfodbold, der har udenlandske ejere. Derfor kan vi lige så godt forberede os på at følge med udviklingen, siger Schjøth.

Dog er det en betingelse, at en ny investor deler de samme værdier som AC Horsens gør i dag, og at de har de samme mål for øje, udtaler Pinholdt.