Vild tyr løs: Hold dig væk

En 14 måneder gammel ungtyr er sluppet ud af indhegningen hos Moesgaard Museum. Tyren forventes først fundet om et par dage.

Obs: Tyren er fredag aften blevet nedlagt af en jæger. Det kan du læse mere om her: Undsluppet tyr blev aflivet

Du skal måske være lidt ekstra opmærksom, hvis du skal en tur ud i Marselisborgskoven i det sydlige Aarhus i weekenden. 

En 200 kilo tung tyr er nemlig stukket af fra en indhegning tilknyttet Moesgaard Museum, og den løber frit rundt i den 600 hektar store skov.

quote Alle dyr i denne størrelsesorden er som hovedregel farlige. Det er ikke et tamt dyr, så lad være med at opsøge den.

Sara Heil Jensen, medarbejder, Moesgaard Museum

Tyren stak af, da medarbejderne på Moesgaard Museum lukkede nye dyr ind i folden.

- Når man lukker nye dyr ind sammen, så kan det være, at dyrene bliver stresset, og så er det store dyr, vi arbejder med. Derfor kan det være svært at holde styr på dem, siger Sara Heil Jensen, medarbejder hos Moesgaard Museum, til TV2 ØSTJYLLAND.

Tyren er en 14 måneder gammel ungtyr. Den er sort, uden horn og med et hvidt bælte på maven.

- Alle dyr i denne størrelsesorden er som hovedregel farlige. Det er ikke et tamt dyr, så lad være med at opsøge den, siger Sara Heil Jensen.

VIDEO: I 1998 var en stud sluppet løs fra et slagteri i Aarhus, og den løb rundt mellem bilerne.

Bange og stresset tyr

Ifølge Sara Heil Jensen skal man bestemt ikke forsøge at fange tyren selv, hvis man ser den.

- Hvis man ser tyren, skal man ringe til Østjyllands Politi. Den er sandsynligvis bange og stresset, så lad være med at gå hen til den, og lad være med selv at fange den.

quote Den holder sig nok i nærheden af skoven, men man skal være opmærksom på, om den krydser vejen.

Sara Heil Jensen, medarbejder, Moesgaard Museum

- Vi står klar med en jæger, der kan få guidet den tilbage til vores indhegning, siger hun.

Hun fortæller, at tyren med stor sandsynlighed vil opsøge andre dyr, da tyre ofte søger flokke og tryghed.

- Den holder sig nok i nærheden af skoven, men man skal være opmærksom på, om den krydser vejen.

Tyren forventes først indfanget igen om et par dage.

Ser du tyren, kan Østjyllands Politi kontaktes på telefonnummer 114.

Merete Brix

play Trampet ned af kvæg og indlagt på intensiv

Der er lagt op til nogle rigtigt varme dage den kommende uge. Saksild Strand

Meget varm luft på vej mod Danmark - temperaturen kan nå 30 grader

Badning

liveblog COVID-19 LIVE: Feriehungrende danskere vil udskyde vaccinationer

Christian Eriksen

Christian Eriksen har sendt besked til holdkammerater i Inter

studerende studie læse eksamen

Trods nedlukning: Eksamen gennemføres som normalt

Skærmbillede 2021-06-11 kl. 15.50.05

Lærer suspenderet: Onanerede midt i virtuel undervisning

Dagens mest læste