Truede sig til McDonalds-mad med kniv
To unge mænd blev truet med kniv, da de gik hjem fra byen med mad fra McDonalds
To unge mænd afsluttede som så mange andre en bytur med at smutte forbi McDonalds i Aarhus natten til torsdag. De tog en pose mad med sig og gik gennem Rådhusparken på vej hjem.
Kort før klokken to mødte de to andre unge fyre to drenge på henholdsvis 16 og 18 år, der spurgte, om de måtte få noget mad.
Herefter trak den ene dreng en foldekniv frem, som han hold ned for sit ene ben. Han sagde, at han ville stikke de to mænd med maden ihjel.
De to mænd, der modtog dødstruslen, tilkaldte herefter politiet.
Kort efter kom en patrulje til stedet. De fandt de to drenge i en baggård og anholdte dem på stedet. En politihund snuste sig også frem til kniven.
De to, der truede, er løsladt efter at være afhørt af politiet, oplyser Marianne Morgen, politiassistent ved Østjyllands Politi.