Træer fældes ved Ringgade

Poplerne langs Ringgaden i Aarhus skal fældes, og nye skal plantes

Foto: Google Maps

Gennem de næste tre år vil Aarhus Kommune fælde de mange træer langs Ringgaden i Aarhus, og løbende vil nye blive plantet ved den trafikerede vej.

- Desværre har træerne nået en alder, hvor risikoen for råd og svampeangreb er stor, og derfor er udskiftningen nødvendig, siger Martin Højholt, der er projektleder fra Center for Byens Anvendelse, ifølge Aarhus Kommunens hjemmeside.

De første træer bliver fældet allerede i den kommende weekend, når Center for Byens Anvendelse starter motorsaven og går i gang langs Søndre Ringgade.

Ifølge Aarhus Kommune vil de nye træer på Søndre Ringgade blive plantet i foråret 2016, mens træerne på den øvrige del af Ringgaden bliver udskiftet i løbet af 2016 og 2017.