TV2 Østjylland
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
17. feb 2023, kl. 21:09
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Stormen Otto blæser AGF-hjørnespark direkte i mål

Med hjælp fra vinden i Aalborg scorede Mikael Anderson på hjørnespark, da AGF slog AaB 1-0 i forårspremieren.

Mikael Anderson scorede direkte på hjørnespark.
Mikael Anderson scorede direkte på hjørnespark. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
  • Ritzau
    Lokalreporter i Aarhus Kommune

Superligaen blev fredag aften genstartet efter vinterpausen med en sejr til AGF i Aalborg.

Mikael Anderson blev matchvinder i en aarhusiansk 1-0-sejr med en scoring direkte på hjørnespark.

Midtvejs i anden halvleg udnyttede AGF-spilleren en stærk medvind på langs af banen - forårsaget af stormen Otto - til at dreje en hjørnesparksbold ind i hjemmeholdets mål.

Hverken AaB-keeper Theo Sander eller de nordjyske forsvarere lykkedes med at få afvist bolden, der blev slået højt og blev båret ind i netmaskerne af blæsten.

Det var generelt AGF, der ville mest i årets første superligakamp, og derfor var det også ganske fortjent, at aarhusianerne til sidst kunne rejse hjem med alle tre point.

Mikael Anderson havde allerede 20 minutter før sit spektakulære sejrsmål givet AaB et lille varsel om, hvad der kunne ske i den drilske vind. Her sendte kantspilleren et langskud på indersiden af stolpen.

Med en sejr på udebane i Aalborg fik AGF en god start på forårssæsonen i Superligaen.
Med en sejr på udebane i Aalborg fik AGF en god start på forårssæsonen i Superligaen. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Tilskuere trodsede stormen

Det var småt, hvad AaB kom frem til af chancer, selv om publikum i stort antal havde trodset stormen for at bakke op om hjemmeholdet, der er i stor fare for nedrykning.

AaB stillede med sidste sæsons ligatopscorer Nicklas Helenius i front, efter at angriberen i løbet er vinteren er kommet til fra Silkeborg.

I lighed med AaB's øvrige offensiv fik Helenius dog ikke sat Jesper Hansen i AGF-målet på nævneværdige prøver.

Først i overtiden begyndte nordjyderne at true gæsternes mål. Efter et hjørnespark var hjemvendte Rasmus Thelander tæt på, men forsvarsspillerens skud blev blokeret af en AGF-spiller.

AGF rykker med sejren op på femtepladsen i Superligaen med 25 point, mens AaB er næstsidst med 14 point.

facebook twitter mail

Læs også

  • Mikkel Duelund

    AGF henter tidligere stortalent hjem

  • agf

    To AGF-spillere bliver hjemme for at søge ny klub

  • 24

    Se billederne: Nyt stadion afsløret i Aarhus

Mest sete

  • skildpadde i gudenå

    Midt på familiens kanotur dukkede et usædvanligt syn op

  • dødsulykke pederstrupvej

    Frontalt sammenstød: Motorcyklist død

  • Tørke

    Efter ugers tørke: Vandværk indfører restriktioner

  • skt hans

    Sankthansbålet hænger i en tynd tråd

  • Liveblog
    frank drabssag

    LIVE: Tiltalt kvinde forklarer: Vi er kun gift på papiret

  • Palle Lumby Holmsø Resort

    Palle er flyttet på spritnyt resort: - Jeg tror, det er et sted, man bliver yngre med årene

  • f94fba05-a352-4cf6-b391-13a5fea9ac44

    Det solrige sommervejr fortsætter

  • Vanding

    Tørken er her: Her er gartneres tips til vanding

  • Mindesten split

    Mindesten for ung skuddræbt rejst ved gymnasium

  • midttrafik bus bybus busser bybusser Park Allé Aarhus

    Trafikken i midtbyen bliver påvirket på søndag

  • Julie Okkels Graversgaard

    Tandlæge sagde fra: 18-årige Julie tog 17 poser snus om dagen

  • dødsulykke pederstrupvej

    Frontalt sammenstød: Motorcyklist død

  • IMG_2432

    Ny app skal med danskerne på sommerferie

  • Line sanker

    Line spiste ukrudt til smerterne gik væk: Her er fem urter, du kan finde lige nu

  • ejvind jensen duo

    Har kæmpet i flere år: Nu får fiskerne stort ønske opfyldt

  • Tørke

    Efter ugers tørke: Vandværk indfører restriktioner

  • 20210429-140003-L-3248x2168ma

    Klagesager afvises - omstridte parker rykker nærmere

  • Øxenholt Drab på Djursland undersøgelse udbrændt bil Frank Dan Nørgaard Jørgensen

    Anklager: Frank skulle dø, så tiltalt kunne blive far

TV2 Østjylland

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Sponsorater
  • Reklamer

Om os

  • Hvem er vi?
  • Udviklingsblog
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Nyhedsbrev
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet
TV2 Østjylland Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N Skriv til: redaktion@tv2oj.dk Ring: (+45) 87424242
facebook twitter linkedin instagram youtube tiktok
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. TV2 Østjylland forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4.