Peter presset fra tre sider: - Det er virkelig voldsomt at bo midt i det hele

En mark mellem landsbyen Spørring og motorvejen er blevet omdrejningspunkt for en kamp om fremtiden. Beboerne i området føler sig magtesløse og kan bare se til, mens aktørerne kæmper.

Borgerne i den lille landsby Spørring nord for Aarhus står midt i et vaskeægte trekantsdrama. Et område der støder op til landsbyen, er nemlig så populært, at hele tre parter kæmper om retten til at bruge det.

Men naboerne i området vil faktisk allerhelst være fri for alle tre.

Alligevel har Region Midtjylland onsdag besluttet, at der på området kan placeres en grusgrav.

I samme område ønsker det nærliggende biogasanlæg at udvide til det firedobbelte.

Og så vil Aarhus Kommune, i samarbejde med virksomheden Better Energy, på selv samme sted, anlægge en meget stor solcellepark.

Men borgerne i landsbyen ønsker allerhelst, at de slap for det hele.

- Det gør os virkelig både frustreret og magtesløs, for hvad skal vi gøre, hvem skal vi tro på, hvem har ret og hvem vinder i det her? Det er jo det samme stykke jord, det hele handler om, så det er virkelig voldsomt at bo midt i det hele og finde hoved og hale i det, siger Peter Bo Nielsen, beboer i Spørring.

Spørring ligger nær E45 mellem Aarhus og Randers.
Spørring ligger nær E45 mellem Aarhus og Randers. Foto: Google Maps

Beboerne vælger solceller

Men med udsigten til en grusgrav på den anden side af hækken, er valget alligevel ikke svært for naboerne til den efterspurgte grund.

- Vi har valgt at støtte op om solcelleanlægget, for det er dem, der vil påvirke vores område mindst.

- Vi vil være meget påvirket af en grusgrav. Den vil komme tæt på flere af os, der bor her og hele byen vil blive ramt af den trafik, der kommer omkring grusgraven. Derudover vil der være en masse støj og en masse støv fra området også, siger Bo Mikkelsen, som bor i Spørring.

Lodsejerne, dem der ejer jorden, ønsker sådan set heller ikke grusgrav. De er på beboernes side og ønsker sig ligeså et solcelleanlæg.

- Vi som lodsejere foretrækker solceller, da det for det første giver fleste penge. For det andet er det ikke en særlig god kvalitet grus og der er i vores optik heller ikke særlig store mængder grus, siger Keld Jensen der er lodsejer i området.

grusgrav

En parkeringsplads for kommunen

Men grusgrav og solceller er ikke de eneste bekymringer, borgerne i Spørring har. Beboerne står også overfor en udvidelse af det biogasanlæg, der ligger lidt udenfor Spørring by.

Claus Tor, der bor tæt på det nuværende biogasanlæg, er overbevist om, at en udvidelse af biogasanlægget vil betyde mere tung trafik i fremtiden.

- De henter og bringer det hele med store lastbiler, og det må skabe mere støj og trafik.

Et er de støjgener som flere lastbiler vil medføre, noget andet er hans families sikkerhed.

- Vi har mindre børn og en stor lastbil med 70 km/t lige ude foran ens indkørsel, det er ikke lige det man er allermest interesseret i, siger Claus Torp til TV2 ØSTJYLLAND.

Lugtgenerne vil ifølge Claus Torp også være til at tage og føle på i forbindelse med en udvidelse af biogasanlægget.

- Hvis man kommer kørende på motorvejen, så er man jo ikke i tvivl om at man nærmer sig biogasanlægget. Hvis man får det flere tons igennem og forarbejder det, så vil det jo give mere lugt, det kan jo ikke undgås.

Alt i alt føler Claus Torp, at området nord for Aarhus bliver ramt meget hårdt, i forhold til borgerne i andre dele af Aarhus.

- Det er lidt som om at Aarhus Nord det er blevet en parkeringsplads for kommunens ting. Det er bedre at smide tingene herud end syd for Aarhus. Om det er rigtigt, det ved jeg ikke, det står jo for min egen regning, siger Claus Torp.

Beboernes frygt er, at en grusgrav i området både vil give flere lastbiler og støv i haverne. Bliver det en udvidelse af biogasanlægget, som kommer til at fylde marken, er frygten, at mange flere lastbiler skal frem og tilbage forbi landsbyen.
Beboernes frygt er, at en grusgrav i området både vil give flere lastbiler og støv i haverne. Bliver det en udvidelse af biogasanlægget, som kommer til at fylde marken, er frygten, at mange flere lastbiler skal frem og tilbage forbi landsbyen.

Støtte fra rådmand

Rådmand for teknik og miljø i Aarhus Kommune, Bünyamin Simsek (V) forstår udmærket frustrationen hos landsbyens beboere. 

- Jeg synes, at borgerne i Spørring er hårdt ramt. Vi har stået sammen med borgerne i Spørring og har sagt nej tak til grusgraven, men det er Region Midtjylland, der bestemmer det. siger han. 

- Vi vil gerne bruge arealet til solcellepark, men jeg kan se, at det kommer vi ikke i mål med.

Aarhus Kommune har i august sidste år indsendt et høringssvar, hvor de modsætter sig ideen om at lave grusgrav nær Spørring. 

- Jeg har afleveret et høringssvar på vegne af borgerne og sagt nej tak til grusgraven. Nu er det op til Region Midtjylland om de vil eller ikke vil lytte til vores høringssvar, siger Büyamin Simsek (V).

3efa438d-ecd6-4e06-9370-231aedf766d9

Gode chancer for sol tirsdag

20210802-141750-7-1404x789we

Stor karriere slutter i OL-semifinale: Sara Slott færdig efter styrt

Untitled design (16)

Tusinder af ledige vaccinetider bekymrer: - Det er alarmerende

Endelave ø færge

Nu kommer der nye gratis færgeruter: Her kan du få gratis billetter

20210212-151026-7-1920x1079we

Flere end 100.000 ledige tider til vaccination

20210730-061042-4-1920x1079we

Østjyske OL-sejlere må vente: Medaljesejladser udsat på grund af vejret

Dagens mest læste