Nyt projekt: Nu kan studerende købe sig ind i den grønne omstilling
Et projekt fra Aarhus Universitets Energifællesskab skal gøre det nemmere for folk uden mange penge at tage del i den grønne omstilling.
1000 kroner.
Det er prisen for en andel i det nye projekt, som Aarhus Universitets Energifællesskab står bag.
For hver tusindlap får man et stykke solcelle på taget af én af de mange bygninger i Nobelparken i Aarhus.
Projektet går ud på at engagere almindelige borgere til at tage del i den grønne omstilling. Og især én målgruppe er i fokus.
- Det er til de studerende. Nogen med lav indkomst og nogen uden tag, siger Andreas Jacobsen, der er formand for Aarhus Universitets Energifællesskab.
Det er muligt for alle og enhver at investere i projektet, men man må ikke købe mere end 50 styks pr. næse.
- Det er for at undgå, at der ikke er en eller anden rig person, der køber dem alle, forklarer formanden.
Det her rykker på forståelsen for, hvordan man kan tage del i den grønne omstilling
Én af dem, der har gjort brug af tilbuddet, er Iben Underbjerg, der er medicinstuderende på Aarhus Universitet.
- Det her rykker på forståelsen for, hvordan man kan tage del i den grønne omstilling, selvom man ikke har særligt mange penge, siger hun.
Og hun er ikke den eneste.
Ifølge Andreas Jacobsen er halvdelen af de 1000 solceller, der er til salg, allerede afsat, så han håber på at få alle andele solgt.
- Jeg håber, det bliver en god historie om, at det her lykkes, og at vi kan gøre noget i fællesskab, siger han.
Skal man købe en andel i det her for at være med til den grønne omstilling eller for at tjene et godt afkast?
- Det skal nok primært være for den grønne omstilling. Det vil jo nok give et økonomisk afkast, men det er langt ude i fremtiden.
Spørgsmål og svar
TV2 Østjylland har stillet Karl Sperling, der er lektor på Institut for Bæredygtighed og Planlægning på Aalborg Universitet, nogle spørgsmål om den her slags projekter.
Hvor udbredt er andelsbaserede solceller i Danmark?
De er meget lidt udbredt. De få eksempler jeg kender til er f.eks. ved Brenderup eller et anlæg under etablering ved Pillemark på Samsø.
Der er måske et par stykker mere, men ganske få. Og de to jeg nævner er landbaserede anlæg.
Der er flere og flere boligforeninger der har sat solceller op på deres tagflader. Avedøre energifællesskab er et godt eksempel. Men har beboerne ikke nødvendigvis købt andele, men nyder mere indirekte af solcellerne gennem f.eks. besparelser i fællesudgifter osv.
Ellers taler vi om mindre private anlæg på private huse og (meget) store markanlæg, typisk drevet af private developere.
Hvis det ikke er særligt udbredt, hvorfor så ikke?
Indtil for et par år siden satte reglerne en stopper, fordi nettomålerordningen var begrænset til anlæg op til 6 kW i kapacitet (de små husstandsanlæg).
Der er sikkert flere grunde, som jeg ikke kender i alle detaljer, men en anden er, at den der ejer taget enten selv skal stå for etablering og skal være villig til at ”dele” sit tag med andre. Eller at vedkommende skal være villig til at leje det ud. Det kan evt. skabe lidt usikkerhed omkring risiko og forsikring osv.
Andelsejerskab har været mere udbredt for vindmøller historisk set.
En anden grund er, at man ikke (længere) har regler eller tilskudsordninger der fremmer andelsejede solceller. Det er nok nemmere for de fleste bare at etablere og eje anlægget selv. Den eneste hensyntagen til naboerne og lokalsamfundet man som udvikler (af markanlæg) skal tage, er at overholde afstandskrav, betale en smule kompensation og til den grønne pulje. Men man skal ikke aktivt udbyde (dele af) anlægget som andele.
Hvorfor er det en god idé med andelsbaserede solceller?
På landet (store markanlæg) kan det være en god idé, fordi man som borger aktivt bliver inddraget i processen omkring anlægget og kan få et økonomisk incitament. Det vil også være med til at styrke lokaldemokratiet og sammenholdet i lokalsamfundet. Derfor kan andelstankegangen også være med til at forebygge modstand og protester. Især hvis man ser det finansielle ejerskab lidt bredere og tænker på hvordan man kan hjælpe dem der bor i nærheden af anlægget med at få nogle konkrete fordele ud af det.
Andelsbaserede solceller på tage vil være en super mulighed for flere at deltage i den grønne omstilling i deres nærområde. De fleste bor i byer og har derfor kun urbane arealer (f.eks. parkeringspladser) og bygninger hvor vedvarende energi kan etableres. Det vil også være med til at styrker fællesskaber i byområder. Samtidigt vil disse anlæg kunne hjælpe med at få udnyttet det kæmpe potentiale for solceller vi har på vores tage.
Det vil være et meget godt bidrag til den grønne omstilling da vi på den måde vil få mere diversitet ind i vores energiforsyning og producere strøm tættere på de store forbrugssteder (i byerne).