Ny metode kan opdage kræft flere år tidligere

Ny metode kan opdage kræft før, at den bliver til en knude

01:49

Aarhusianske forskere har fundet en ny metode, der kan opdage kræft flere år tidligere, end det er tilfældet nu.

På Biomedicinsk Institut på Aarhus Universitet har forskerne gennem tre år arbejdet på en analysemetode, som via blod-, spyt-, eller urinprøver gør det muligt at opdage kræft langt tidligere.

- Det helt nye, og det, der virkelig er det spændende her, er, at vi nu kan finde meget, meget, meget få ændringer i forhold til før, siger Lise Lotte Hansen, lektor på Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet.

SE OGSÅ: Lions sender 100 kræftramte børn og deres familier i Djurs

Gennem prøverne kan forskerne opdage kræften, mens den stadig kun består af ganske få celler - og allerede inden, at den udvikler sig til en sygdom.

Opdages flere år tidligere
- Med for eksempel lungekræft kan man måske finde det tre til fem år før, at det kan dialogiseres rigtigt, og med blærekræft er det også fem til ti år før. Så det er et stort perspektiv, der er i det her, siger Lise Lotte Hansen.

Det betyder, at lægerne langt tidligere kan begynde overvågning af patienterne og sætte ind med behandling tidligere.

SE OGSÅ: Rige mænd i fede biler samler ind til til kræftramte børn

Lise Lotte Hansen og hendes kollegaer håber, at den nye metode snart kan tages i brug på hospitalerne.

Men der kommer nok til at gå lidt tid, fortæller Anders Kühnau (S), der er formand for Hospitalsudvalget i Region Midtjylland.

- Jeg synes også, at det rigtig fantastisk, og det er meget spændende, men det bliver ikke lige i morgen, at vi kommer til at rulle det ud. Vi skal have nogle af vores klinikere, nogle læger og andre til at vurdere, hvem det er, der kan have gavn af at få den her undersøgelse. Det er formentlig ikke alle, der skal have undersøgelsen, siger Anders Kühnau og fortsætter:

02:26

Se hele interviewet med Anders Kühnau.

Luk video

 - Vi skal være sikre på, at det ikke bare er alle, der bliver undersøgt for alt muligt. Det skal også give mening. Så det skal helst være nogen, hvor vi kan se, at det er noget, vi kan behandle, hvis man finder ud af, at de er syge, og hvis det er noget, man ved, at de kan blive rigtig syge af.

Du kan se mere om den nye metode i tv-indslaget øverst på siden.