Mentor hjælper radikale unge
34-årig mentor udfordrer de unge på deres verdenssyn
Aarhus Kommune har gennem flere år gjort en stor indsats for at forebygge radikaliseringen af unge.
Som en del af kommunens exitprogram, er der ansat 12 mentorer, som går i dialog med udsatte unge i håbet om, at kunne nuancere deres holdninger og tanker.
TV 2 | ØSTJYLLAND har i dag talt med en af mentorerne. Han ønsker at være anonym, men vil gerne fortælle om det stykke arbejde, han nu har gjort i godt fire år.
Han er 34 år og har læst religionsvidenskab på universitetet og har i indtil videre været tilknyttet fire unge i et år ad gangen.
Hans arbejde består i at opbygge en relation til de unge for eksempel gennem samtaler, lektielæsning og biograf- og caféture. I starten mødes han typisk med den unge et par gange om ugen i tre-fire timer og som arbejdet skrider frem bliver det kun til en enkelt gang.
Ifølge den 34-årige mentor har samtalerne en stor effekt, fordi han gennem samtalerne har han kunne udfordre de unges verdenssyn.
- Min opgave er at prøve at nuancere tingene. Prøve at udfordre den unge på sine holdninger og tankesæt, siger mentoren, som har et godt fundament til at diskutere religion med baggrund i hans studie i religionsvidenskab.
Et af de konkrete eksempler på, at mentorordningen er en god løsning, var da en ung mand indvilligede ham i sine planer om at rejse til Syrien for at deltage i borgerkrigen:
- Til at starte med ville den unge gerne til Syrien. Et lille års tid senere siger den unge: "Nu har jeg ikke lyst til det, fordi den relation, vi har fået skabt, de snakke vi har om religion og det at være muslim, om det at være menneske og medborger i samfundet, det har faktisk fået mig på andre tanker, fortæller mentoren.
Du kan se hele det otte minutter lange interview med den 34-årige mentor i videoen øverst i artiklen.