Medom: For tidligt at sige noget om Ovartaci-overlevelse

Ovartaci er lukningstruet, hvis ikke byrådet vil afsætte penge til det aarhusianske museum

Budgetforhandlingerne er i fuld gang i Aarhus. Et af punkterne på dagsordenen er museet Ovartaci, som har været en af Thomas Medoms (SF) mærkesager i forhandlingerne. Efter byrådsmødet mandag kunne rådmanden dog ikke sige meget om Ovartacis fremtid.  

- Vi fremførte det derinde, og vi håber selvfølgelig at det bliver reddet, men jeg kan ikke sige så meget før forhandlingerne er afsluttet siger Thomas Medom til tv2oj.dk. 

Læs også Ovartaci ikke reddet: Men der er politisk velvilje fra byrådet

Thomas Medom og SF har været store fortalere for at bevare Ovartaci.

- Det er et rigtig vigtigt punkt. Vi synes der er så mange gode grunde til at bevare det. Museet har flot kunst, og det fortæller en historie om nogle af de udsatte i samfundet, siger Thomas Medom. 

Læs også Ildsjæl samler ind til Museum Ovartaci

Om museet får lov at overleve skal byrådet tage stilling til under budgetforhandlingerne.

- Hvordan det kommer til at gå er for tidligt at sige. Det afgørende er, at byrådet afsætter nogle penge, og så skal vi have regionen indover bagefter, siger Thomas Medom