Må man som mand gå ned gennem strøget i fuld make-up og en stram, farverig kjole, uden at blive nedstirret, råbt ad eller filmet?
Ja, det må man (selvfølgelig) godt.
Ikke alle er dog tolerante over for mennesker, der skiller sig ud, og det er baggrunden for demonstrationen Kjoler mod Hadforbrydelser, der tirsdag fandt sted i Aarhus.
Kjoler mod had
Her var budskabet, at der er store mørketal, når det gælder hadforbrydelser mod LGBT-personer (lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner).
Hvad er en hadforbrydelse?
En hadforbrydelse er en kriminel handling, der er motiveret af fordomme eller had mod personer pga. deres etnicitet, religion, tro, seksuelle orientering, køn, kønsidentitet eller lignende.
Forbrydelsen er kendetegnet ved, at der ligger en diskriminerende årsag til grund for forbrydelsen, et såkaldt hadmotiv.
Kilde: ”Hadforbrydelser - En håndbog til politiet”
Blandt arrangørerne af demonstrationen var Aarhus Pride, LGBT+HUSET og Sex og Samfund Aarhus.
- Demonstrationen bliver afholdt for at gøre opmærksom på, at alle har ret til at eksistere og færdes i fred i det offentlige rum. Det, som regnbue-organisationerne ved fra deres medlemmer, er, at der sker hadforbrydelser på daglig basis, siger talsperson for en aktionsgruppe i Aarhus, Tilde Byrialsen og fortsætter:
- Vi beder alle tage kjole på for at vise deres solidaritet og gøre op med forestillingen om, at der er en rigtig måde at udtrykke sit køn på.
Høj tolerance
En undersøgelse, som Epinion foretog for Aarhus Kommune i 2019, viser, at 44 procent af de adspurgte i LGBT-miljøet har følt sig udsat for diskrimination eller hadforbrydelser.
Det hænger dårligt sammen med, at politiet i 2018 registrerede 74 hadforbrydelser rettet mod LGBTQI+ personer i Danmark.
- Mange, der har et anderledes kønsudtryk end normen, siger, at det er en frygt, man går med hver eneste dag. Hvis noget bliver hverdagskost, er tolerancen for hvornår, man anmelder, måske også højere, siger Tilde Byrialsen til TV2 ØSTJYLLAND og fortsætter:
- Vi vil gøre opmærksom på, at hadforbrydelser er et rigtigt stort problem. Der er rigtig mange former for diskrimination i det offentlige rum.
I fare for at blive stukket ned
Den ene af deltagerne til demonstrationen blev ifølge eget udsagn udsat for chikane så sent som på vej hen til demoen.
- Da jeg steg ud af toget på vej herhen, var der en gruppe på 2-3 stykker, der råbte “faggot” efter mig. Jeg tror, de prøvede at starte et slagsmål. Jeg har før prøvet at blive skubbet ned mod jorden og få kastet flasker efter mig, siger Morgan Hex, som hun kalder sig, og fortsætter:
- Jeg oplever masser af homofobi. Jeg bor i Horsens, og dér er man i fare for at blive stukket ned, hvis man er LGBT+-person. The first Pride was a riot, og vi kæmper stadig.
Det åbne sind
Det står enhver frit at tænke sit, men det står ikke enhver frit for, hvordan man agerer, lyder det fra Tilde Byrialsen.
- Vi kan opfordre til, at man møder hinanden med åbent sind. Man må gerne undre sig, og man må gerne spørge, men det er vigtigt, at man gør det på en ordentlig og respektfuld måde, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.
Der skal være plads til alle i det offentlige rum, lyder det fra frivilligkoordinator for Sex og Samfund Århus, Anna Jørgensen.
- Vi kæmper for alles lige ret til at bestemme over egen krop og seksualitet. Det må hadforbrydelser ikke sætte en stopper for. Alle har ret til at være uden at møde had og diskrimination, siger hun.
Aktionen fandt sted fra 17-18.30 på Store Torv i Aarhus.
