Jens er som mange andre, og det kunne have kostet ham livet
Vi er alt for dårlige til at gå til lægen, når vi opdager symptomer på kræft. Det er konklusionen på en ny undersøgelse. Jens Højriis Aarup er en af dem, der ventede - og kom igennem et hårdt sygdomsforløb.
- Det er nok ikke vigtigt.
Det var den besked, Jens Højriis Aarup gav sig selv utallige gange og en besked, alt for mange er alt for gode til at give sig selv.
I Jens Højriis Aarups tilfælde gik det lige akkurat – han overlevede et forløb med kræft, selvom situationen undervejs var kritisk. Ikke alle er lige så heldige.
- Nu blev min behandling forholdsvis hård, fordi det blev opdaget meget sent i forløbet, siger han selv her på bagkant af sin sygdom.
Jens Højriis Aarups historie begyndte i 2012, hvor han oplevede det første symptom på kræft: En hævet lymfekirtel i lysken. Sidenhen fulgte et vægttab på syv kilo over et halvt års tid, hvilket endnu engang blev bortforklaret – han dyrkede jo en masse motion.
Samtidig med det kom perioder med kraftig nattesved.
- Vi taler virkelig voldsom nattesved. Jeg var oppe et par gange om natten og skiftede T-shirt, lagner og lagde et håndklæde ud på sengen, siger Jens Højriis Aarup.
Google før lægen
Da han i januar 2013 også begyndte at opleve hævelser andre steder, eksempelvis på halsen, valgte han at gå til lægen med symptomerne.
Inden han tog han turen til lægen, tog han turen forbi google, hvor pilen kun pegede i én retning.
- Jeg var nok 80 procent sikker på, at det var kræft. Og jeg krydsede alt, hvad jeg kunne for, at det skulle være de resterende 20 procent, siger han.
Frygtede du at skulle til lægen?
- Jeg frygtede at få diagnosen. Afgjort.
En uge efter han fik den endelige diagnose, blev han opereret for første gang. Herefter begyndte et forløb med kemoterapi og flere stamcelleoperationer, inden han i foråret 2014 kan konstateres kræftfri.
Ikke alene
Jens Højriis Aarup er formentlig ikke den sidste, der udskyder et lægebesøg til allersidste øjeblik. En ny befolkningsundersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse viser nemlig, at danskerne reagerer alt for langsomt på kræft.
38 procent af danskerne i Region Midtjylland vil vente og se tiden an, hvis de oplever symptomer, der kan være tegn på alvorlig sygdom.
- Vi ser, at kendskabet til symptomerne er højt, men siden vi målte for to år siden, er der færre, der reagerer og søger læge. På trods af man ved, tegnene kan rejse mistanke om kræft, får man ikke søgt læge, siger Janne Bigaard, der er overlæge hos Kræftens Bekæmpelsen.
Læs også
Kræft koster i snit 44 danskere livet hver dag, og mere end 15.000 danskere dør af kræft hvert år.
Ifølge organisationen er tid en afgørende faktor, når det gælder kræft. Alligevel vil næsten 30 procent af borgerne i Region Midtjylland vente længere tid end en måned med at opsøge læge – hvis de overhovedet gør det – hvis de oplevede synkebesvær i mere end en måned.
- Det kan være meget afgørende. Tid betyder meget ved kræft. En hurtig diagnose betyder, at man kan slippe med mindre behandling og dermed færre senfølger – og i sidste ende, at man overlever sygdommen, siger Janne Bigaard.
Jævnlige lægebesøg
Jens Højriis Aarup har lært lektien på den hårde måde. Han går nu til læge hver anden måned for at sikre, at alt er, som det skal være.
- Jeg har det perfekt med det. Det er rart, en tryghed og en ekstra vished, siger han.
Læs også
Derfor har han også svært ved at svare på, hvad der i første omgang holdt ham fra at søge hjælp.
Er du bange for at blive set som patient eller offer?
- Det er fandme et godt spørgsmål, siger han og holder en lang pause.
- Nej, jeg er ikke bange for det, men jeg synes, det er en træls situation at befinde sig i.