Ild i tagrende gav brandvæsenet besvær
Østjyllands Brandvæsen måtte slukke brand i tagrende indefra.
Søndag aften omkring klokken 21 fik Østjyllands Brandvæsen en melding om brand i et etagebyggeri Nordborggade.
Da brandvæsenet ankom til stedet, viste det sig, at der var ild i en tagrende. Det bekræfter operationschef ved Østjyllands Brandvæsen Jesper Hansen.
- Der var ild i en tagrende i 5-6-sals højde, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.
Læs også
Gav lidt problemer
Selvom ilden ikke var voldsom, gav den alligevel en smule problemer for brandvæsenet, fortæller operationschefen.
- Det var inde på gårdsiden, så den var svært at komme til. Vi måtte slukke den indefra fra et tagvindue, siger Jesper Hansen.
Læs også
Branden var dog ikke værre, end at brandvæsenet kunne køre fra Nordborggade igen en halv times tid senere og overlade resten til politiet.