Harmonikasammenstød på E45 gav forlænget rejsetid
Torsdag eftermiddag var der op til en halv times ekstra transporttid på E45 på strækningen mellem Tilst og et motorvejskryds ved Aarhus Nord.
Et harmonikasammenstød med fire biler på Nordjyske Motorvej E45 mellem Tilst og motorvejskryds i Aarhus Nord har sat en dæmper på trafikken torsdag eftermiddag. Uheldet er sket i nordgående retning fra Aarhus mod Randers.
Kl. 16.30 oplyser Vejdirektoratet, at det forventes, at transporttiden vil forlænges med en halv time.
Både politi og redningsmandskab var torsdag eftermiddag på stedet, men ifølge Østjyllands Politi er ingen kommet alvorligt til skade.
Oprydningen på stedet forventes af været færdiggjort klokken 17 torsdag eftermiddag.