Gryde brændte på: Brandfolk måtte hjælpe beboer ud
Beboer måtte hjælpes ud af lejlighed i det nordlige Aarhus, da en gryde brændte på mandag morgen
9. jan 2017, kl. 09:07
Mere end 30 dage gammel
Brandfolk måtte tidligt mandag morgen kort efter klokken halv fem hjælpe en beboer ud fra en røgfyldt lejlighed på Skejbygårdsvej i det nordlige Aarhus.
Det var en gryde, som var brændt på på komfuret, der skabte røgen.
Læs også
Brandbil på vej til brand stødte sammen med bil
Brandfolkene måtte sparke døren ind til lejligheden for at komme ind.
Beboeren blev efterfølgende tjekket, men vedkommende kom ifølge Østjyllands Politi ikke noget til.