TV2 Østjylland
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Åbent hus
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Åbent hus
7. aug 2022, kl. 19:03
- Mere end 30 dage gammel

Fødte på færge - pludselig gik det stærkt

En færgetur blev pludselig højdramatisk, da en kvinde gik i fødsel kort efter afgang. Nu fortæller faren til den nyfødte dreng, hvad der skete.

Torben Kvist Nielsen og Suangsamorn Waiyaphat har været kærester i 14 år og nu fået to børn sammen.
Torben Kvist Nielsen og Suangsamorn Waiyaphat har været kærester i 14 år og nu fået to børn sammen. Foto: Privatfoto
  • Laurits Bak Lyck
    Laurits Bak Lyck
    Journalist

Det skulle bare have været en stille tur hjem efter en fødselsdag, men endte som meget, meget mere.

For sent lørdag aften gik parret Torben og Suangsamorn ombord på en færge med ét barn, men tog fra borde med to.

Suangsamorn fødte nemlig et lille drengebarn midt inde i en Molslinjen-færge.

- Der var stress på, fortæller Torben Kvist Nielsen.

molslinjen express 2

Læs også

Kvinde føder midt på færgetur

Torben, Suangsamorn, deres 2-årige datter Leonora og Suangsamorns søster var lørdag aften på vej hjem fra en familiefødselsdag i Roskilde til hjemmet i Rønde og havde valgt at tage med færgen fra Sjællands Odde til Aarhus.

Mor Suangsamorn Waiyaphat var gravid i niende måned og havde da også følt noget i maven dagen forinden, men det var ikke noget, der stod i vejen for deres familievisit. Det virkede bare som plukveer.

Så dagen gik med transport fra Rønde til Roskilde, seks timers fødselsdag og så turen ud mod færgen. Men da de sad i køen ved færgelejet på Sjællands Odde, begyndte hun at have lidt mere uro i kroppen.

- Men vi kommer ind på færgen, og Suang går direkte ind på toilettet. Og så ringer hun til mig og siger, at hun tror, det er nu, fortæller Torben Kvist Nielsen.

Så gik der 30 sekunder, og så røg han ud
Torben Kvist Nielsen, far til nyfødt

Færgen havde på det tidspunkt lige forladt havnen, så faren begyndte at kigge efter en medarbejder, der kunne stoppe den. Han fik kontakt til en medarbejder og fik fortalt, hans kæreste altså var tæt på at føde ude på toilettet.

Hurtigt var der en læge, der tilfældigvis var ombord på færgen, der kom over og tilbød sin hjælp. Kort efter blev der over højtaleranlægget spurgt, om der var andre, der kunne hjælpe ved en fødsel.

Det affødte endnu en læge og en jordemoderstuderende, fortæller Torben Kvist Nielsen.

En større del af bagenden af skibet blev afspærret, og sammen med jordemoderen fik Torben sin kæreste ind i et rum og lagt hende ned på gulvet.

Der var meldingen hurtigt klar. Barnets hoved var allerede ude, og Suangsamorn skulle presse.

- Så gik der 30 sekunder, og så røg han ud, fortæller en lettet Torben Kvist Nielsen.

Og var omstændighederne for fødslen i sig selv ikke opsigtsvækkende nok, havde færgen kun nået at sejle i ti minutter, da Suangsamorn og Torbens søn kom ud.

Hun blev fraværende og begyndte at ryste
Torben Kvist Nielsen, far til nyfødt

Da de jo ikke ligefrem befandt sig i en fødestue, måtte de klare sig med det, der kunne findes på færgen. Det betød ifølge Torben Kvist Nielsen, at der blev brugt en hel syndflod af viskestykker, engangsservietter og papir.

Og da navlestrengen skulle klippes over, var der heller ikke de klemmer til rådighed, som normalt bliver brugt.

- Så måtte vi klare det med plastikstrips, lyder det fra Torben Kvist Nielsen, der fik sin lille søn op i armene efter fødslen.

Midt i Molslinjens færge Expressen 2 kunne Torben Kvist Nielsen første gang hilse på sin lille søn.
Midt i Molslinjens færge Expressen 2 kunne Torben Kvist Nielsen første gang hilse på sin lille søn. Foto: Privatfoto

Udenfor kunne de høre, da de øvrige passagerer på færgen begyndte at klappe, efter kaptajnen havde overbragt dem nyheden om den vellykkede fødsel.

Fotograf Claus Haagensen optog denne video fra øjeblikket, hvor nyheden om fødslen blev meldt ud til de øvrige passagerer.

Mor blev stabiliseret

Omkring et kvarter inden ankomsten til Aarhus fik Suangsamorn dog symptomer, der mindede om dem, hun havde fået, da hun fik svangerskabsforgiftning efter deres første barns fødsel.

- Hun blev fraværende og begyndte at ryste, fortæller Torben Kvist Nielsen.

Da færgen kom i havn, kom ambulancefolk og endnu en læge op på færgen, fik tilset Suangsamorn og begyndte at stabilisere hende. Alt imens tog Torben sig af deres søn.

Ikke længe efter blev parret og deres lille søn kørt til Aarhus Universitetshospital (AUH), hvor der skulle laves yderligere undersøgelser. Deres bil var efterladt på færgen, så en af de ansatte på færgen kørte den op til hospitalet med storesøster Leonora og hendes moster, der også havde været med på færgen.

På AUH er deres lille søn blevet målt og vejet til at være 51 centimeter lang og 3.232 gram tung.

Står med et navneproblem

Da TV2 ØSTJYLLAND taler med Torben Kvist Nielsen søndag eftermiddag, er der end ikke gået et døgn siden fødslen. Roen er dog ved at sænke sig, og de kan så småt kigge tilbage på en uforglemmelig fødsel.

Den lille familie er fortsat på AUH og er ved lære deres nye søn at kende.

- Vi havde jo joket ved fødselsdagen om, at vi nok lige nåede i havn herovre inden fødslen, så jeg bare lige kunne køre hende op på fødegangen. Men vi havde ingen ide om, at det var så tæt på, siger Torben Kvist Nielsen.

Suangsamorn Waiyaphat fødte på færge
Foto: Privatfoto

At det alligevel gik så godt tilskriver parret især alle dem, der ilede til for at hjælpe. De to læger og jordemoderen, der hjalp ved fødslen. Alle dem, der kom med viskestykker, engangsklude og sågar tæpper.

- Vi vil så gerne sige tak til hele personalet og folk, der smed alt for at hjælpe, lyder det fra Torben Kvist Nielsen.

Hvad deres lille søn skal hedde, står stadig hen i det uvisse. 

- Vi vidste ikke, hvilket køn det ville blive, og vi troede mest på, at det ville blive en pige. Så nu har vi lidt et problem, siger Torben Kvist Nielsen med et grin.

Del
facebook mail

Læs også

  • molslinjen express 2

    Kvinde føder midt på færgetur

    7. aug

Mest sete

  • Jannie Madsen

    Jannie cuttede kontakten til mor og papfar: Kunne ikke leve med deres problemer

    Lør 14:35
  • 20230926-114441-5-5000x3334ma

    Kampfly suser over Østjylland søndag

    Lør 16:57
  • Færdselsuheld i Viby 30.09.23

    Bil pløjede igennem skilte, hegn og ind i børnehave

    Lør 08:51
  • 384570292_3564808857134025_7456791450160674041_n

    Bent er forarget: Nogen har stjålet hans reklametrailer nærmest for øjnene af personalet

  • Som wellness for sindet: Mikkel clearer sine tanker i det kolde vand

  • Budde

    Budde og budgettet: Midt i kampen om millionerne sprængte 'vejsidebomben'

  • Cykeloptog2 Still

    Så du lysparaden? 400 cyklister overtog trafikken i midtbyen

  • Trafik i Aarhus

    Aarhus bliver lukket land for 57.000 danske biler

  • Jannie Madsen

    Jannie cuttede kontakten til mor og papfar: Kunne ikke leve med deres problemer

Tilmeld dig TV2 Østjyllands nyhedsbrev og bliv opdateret hver dag

Ved at klikke på 'Tilmeld' accepterer du vores privatlivspolitik.
  • Lars Eilertsen minkavler minkfarm mink Lystrup

    Nu kan minkavlere få erstatning hurtigere end der var lagt op til

  • 68009050-196e-4640-91f1-9c94f9b9ecb2

    Vild september bliver varmere end hele sommeren

  • 20230926-114441-5-5000x3334ma

    Kampfly suser over Østjylland søndag

  • knivstikkeri Sønderskovvej

    46-årig mand anholdt efter knivstik

  • Benny Emil

    Da Kim Larsen døde, blev Benny Emil ked af det: Nu deler han sine følelser med alle

  • Færdselsuheld i Viby 30.09.23

    Bil pløjede igennem skilte, hegn og ind i børnehave

  • jes søgaard

    Professor: Regionen bliver snydt for milliardbeløb hvert år

  • det gamle rådhus Ebeltoft Rådhus

    Lukker ned: Ikonisk bygning skal renoveres

  • Psykiatri

    Psykiatrien erkender fejl efter dødsfald: - Det er stærkt, stærkt beklageligt

TV2 Østjylland

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Sponsorater

Om os

  • Hvem er vi?
  • Udviklingsblog
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Nyhedsbrev
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
TV2 Østjylland Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N redaktion@tv2oj.dk (+45) 8742 4242
facebook linkedin instagram youtube tiktok
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. TV2 Østjylland forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4.
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet