Fængslet for voldtægtsforsøg
Sigtet for at overfalde 22-årig i november i fjor
23. jan 2012, kl. 18:32
Mere end 30 dage gammel
En 20-årig mand er varetægtsfængslet i fire uger sigtet for voldtægtsforsøget mod en 22-årig kvinde 19 november i fjor i Højbjerg, oplyser Morgenavisen Jyllands-Posten
Voldtægtsforsøget blev begået, da kvinden blev overfaldet ved Pottemagertoften i Højbjerg. Gerningsmanden trak hende ind i et buskads, men kvindens råb om hjælp fik imidlertid manden til at opgive.
Han slog hende i hovedet og stak af derfra med hendes taske.
Den 20-årige blev anholdt i Sønderjylland, hvor han gik i skole.