Eva udfordrer Rabih i radikalt kampvalg: - Vi skal repræsenteres i hele kommunen

Radikale Venstre skal lørdag vælge ny spidskandidat i Aarhus til det kommende kommunalvalg i 2021.

Lørdag skal medlemmer af Radikale Venstre vælge en ny spidskandidat i Aarhus. Det er første gang siden 1997, at to kandidater skal kæmpe om posten.

I Ceresbyen skal medlemmerne vælge mellem den nuværende rådmand Rabih Azad-Ahmad og Eva Borchorst Mejnertz, som stiller op imod ham.

- Jeg vil gerne sikre, at vi får det bedst mulige radikale hold og når så bredt ud som muligt. Der ser jeg et stort potentiale, og derfor stiller jeg mig til rådighed som spidskandidat, siger Eva Borchorst Mejnertz.

quote Jeg synes, Rabih har gjort det godt som rådmand i Aarhus. Han har en stor opbakning i et helt bestemt segment, og der vil jeg gerne forsøge at repræsentere en bredere gruppe.

Eva Borchorst Mejnertz, byrådsmedlem og spidskandidat, Radikale Venstre

Hun har intet dårligt at sige om Rabih Azad-Ahmad, men mener, at hun kan nå bredere ud til flere aarhusianere, end han kan.

- Jeg synes, Rabih har gjort det godt som rådmand i Aarhus. Han har en stor opbakning i et helt bestemt segment, og der vil jeg gerne forsøge at repræsentere en bredere gruppe i Aarhus, siger Eva Borchorst Mejnertz og fortsætter.

- Det er enormt vigtigt, at vi når bredt ud. Jeg synes, det er vigtigt, at vi er godt repræsenteret i hele kommunen. Nogle kandidater har måske særligt opbakning i bestemte områder.

Hvilke?

- Han (Rabih Azad-Ahmad, red.) har i høj grad haft sit fokus, der hvor han er rådmand. Og så har han en god opbakning i Gellerup og fået mange stemmer fra Globus 1, fortæller hun.

- Der er mange, som henvender sig til mig, som siger, der er brug for stærke kvinder på de ledende poster i byrådet i Aarhus. Der føler jeg også, at jeg har et ansvar for at gøre det til en mulighed, fortæller Eva Borchorst Mejnertz.
- Der er mange, som henvender sig til mig, som siger, der er brug for stærke kvinder på de ledende poster i byrådet i Aarhus. Der føler jeg også, at jeg har et ansvar for at gøre det til en mulighed, fortæller Eva Borchorst Mejnertz. Foto: Signe Vind Krogh-Jensen

Eva Borchorst Mejnertz blev valgt ind i byrådet i 2017 med 1.368 personlige stemmer.

- Hvis man kigger tilbage på sidste valg, så var min opbakning fra alle steder i byen. Det er fordi, jeg har beskæftiget mig meget med børn og unge-området, og det rammer bredt. Også klima og demokrati og medborgerskab som er hjertesager i radikale kredse, siger Eva Borchorst Mejnertz.

quote Alle de ting, jeg går og laver, det er for hele Aarhus. Jeg mener, jeg rammer rigtig bredt og det gør vi også som parti.

Rabih Azad-Ahmad, rådmand og spidskandidat, Radikale Venstre


Rabih Azad-Ahmad: Min politik når bredt ud

Rabih Azad-Ahmad er ikke enig i, at han kun har opbakning i bestemte områder, men mener, at de politiske resultater, som han er med til at opnå, er for alle aarhusianere.

- Alle de ting, jeg går og laver, det er for hele Aarhus. Jeg mener, jeg rammer rigtig bredt og det gør vi også som parti. Og det synes jeg også, at vi skal blive ved med at gøre, siger rådmand for Kultur og Borgerservice i Aarhus Kommune, Rabih Azad-Ahmad.

Har hun ret i, at hun appellerer til et bredere segment? Er der noget om det?

- Det er jeg ikke enig i. I budgetaftalen har vi løftet børn og unge, socialt udsatte og klimaet. Den politik vi har ført, den appellerer til alle aarhusianere, siger Rabih Azad-Ahmad til TV2 ØSTJYLLAND.

Rabih Azad-Ahmad har været rådmand i de seneste syv år.
Rabih Azad-Ahmad har været rådmand i de seneste syv år.

Til gengæld hilser han konkurrencen til at blive spidskandidat velkommen.

- Jeg synes, det er sundt. Det viser, at vi i Radikale Venstre, der fungerer demokratiet og der er muligheder for dem, der gerne vil. Jeg oplever det ikke, som et udtryk for kritik.

Rabih Azad-Ahmad har siddet i byrådet siden 2007 og været rådmand siden 2014. Til valget i 2017 fik han 2.628 personlige stemmer.

Spidskandidat er ikke sikker på at blive rådmand

En vedtægtsændring hos de radikale betyder, at det ikke spidskandidaten til valget, som kan blive rådmand i Aarhus. Det er den kandidat, som får flest personlige stemmer, som kommer i betragtning til det.

- Jeg holdt mig fra at stemme, da vedtægtsændringen blev besluttet. Jeg er optaget af, at vi har en god dynamik imellem kandidaterne og at spidskandidaten ikke kun tænker på sig selv, men understøtter de andre kandidater, siger Eva Borchorst Mejnertz.

- Hvis alle har mulighed for at sprænge listen og har en drøm om at blive fuldtidspolitiker, så vil mange gå efter det selv, fortæller Eva Borchorst Mejnertz til TV2 ØSTJYLLAND.

Rabih Azad-Ahmad mener, at det giver god mening, at den person, som får flest stemmer, også kommer i betragtning til en rådmandspost.

-- Jeg synes, der er noget demokratisk i, at der er flere mennesker, der er med til at afgøre, hvem der skal sidde i spidsen for de radikale efter et valg. Det synes jeg, er sundt, siger Rabih Azad-Ahmad.


Ingen sure miner hvis man taber

De er begge to enige i, at den som kommer til at stå i spidsen for de radikale i Aarhus, vil få fuld opbakning fra den anden.

- Der bliver ingen problemer med samarbejdet, for vi er fælles om, hvilken retning vi har i Radikale Venstre. Vi er ikke så uenige om politikken, siger Eva Borchorst Mejnertz.

Det samme mener Rabih Azad-Ahmad, hvis han skulle gå hen og tabe.

- Uanset hvad, så har jeg fuld opbakning til, hvad det radikale bagland og medlemmerne kommer til at beslutte her på lørdag, siger han.

Der kan stadig nå at komme flere spidskandidater til, da man kan stille op frem til selve valget. Her vil der også skulle vælges kandidater til kommunalvalget. 

Vejbump

play Beboere raser mod nye vejbump: - Det er ikke til at holde ud

Camilla Tatari

playUdsatte opdager ikke kræft – nu vil Camilla knække koden

Covid-19 LIVE
corona test podning

liveblog Danske forskere: Lægemidlet Remdesivir kan ikke reducere coronadødelighed

Munkholm Zoo Milo og Lars

play Far og søns zoologiske eventyr: Køber brunstig kamel og hundredvis af dyr

stearinlys

Glemte julelys kan koste dyrt: Beboer står til bøde på op til 5.000 kroner

Adventskranse

Sådan ser østjydernes adventskranse ud