De døde lever på Moesgaard Museum

Moesgaard Museum åbner den 2. oktober op for en udstilling med spektakulære ligkister

De er farverige. De er fantastifulde. De er spektakulære. Og så begraver man de døde i dem. Sådan skriver Moesgaard Museum om den udstilling der åbner fredag den 2. oktober.

Titlen på udstillingen er "Begravet med stil - designkister fra Ghana" og den indeholder 11 ligkister udtænkt og udformet af den ghanesiske Eric Anangs.

Flere af kisterne vil have dansk islæt. Eksempelvis kan man opleve kister formet som en Tuborg-flaske, Hummel-sko, Mærsk-container eller en Vestas-vindmølle.

Museum jubler over besøgstal

Kommunikations- og markedsføringschef på Moesgaard Museum, Bodil Jensen, er klar over, at udstillingen kan virke morbid eller stødende for nogle:

- I Ghana fastholder man livet i døden. Så hvis man for eksempel har været hønseavler, så bliver man begravet i en hønsekiste. Det kan godt lyde mærkeligt for os herhjemme, vi er ikke vant til, at begravelser har fest og farver på. Men man kan jo godt være nysgerrig på, hvad andre kulturer gør, siger hun til tv2oj.dk

Udstillingen kan opleves frem til den 3. januar 2016.