Beboer jagede tyve væk
Smed tyvekosterne og stak af
3. aug 2014, kl. 12:46
Mere end 30 dage gammel
Lørdag aften lykkedes det for en beboer på Lindholmvej i det nordlige Aarhus at skræmme to indbrudstyve væk.
Tyvene var i færd med at rode i huset, da dets beboer pludselig kom hjem.
- Huset var gennemrodet, og der var blevet samlet elektronik og smykker sammen i to tasker. Tyvene blev overrasket over, beboeren kom hjem, oplyser Østjyllands Politi.
Beboeren satte efter de to tyveknægte, som stak af. Under flugten smed de taskerne med tyvekoster fra sig, så de hurtigere kunne komme væk fra adressen.
Det lykkedes ikke for beboeren at få fat i de to tyve, og ingen personer er anholdt i sagen.
Indbruddet skete lørdag klokken 18.54.